Et grundigt kig på processen hos Tandex førte til næsten dobbelt så høj produktion som før
Tandex fik et enestående resultat ud af at indgå i et Modstandsdygtig.DK-forløb, da det blev muligt for virksomheden at øge produktionen af et af deres produkter.
Nordsjællandske Tandex er Danmarks eneste producent af tandbørster og har eksisteret siden 1931. En vigtig motivationsfaktor i virksomhedens Modstandsdygtig.DK-forløb var at bevare så meget af produktionsapparatet i Danmark som muligt.
Tandex havde et ønske om at optimere sine produktionsprocesser for at sikre fremtidig produktion i Danmark. I deres projekt fokuserede de på at optimere processen omkring et specifikt produkt, nemlig solobørsten.
Gennem Modstandsdygtig.DK, som er støttet af Industriens Fond, fik virksomheden bl.a. undersøgt forholdene omkring den maskine, der samler "totten" (selve børsten) og tandbørsteskaftet. Her blev der opsat et overvågningskamera til overvågning af driftsprocessen, hvilket har medvirket til at reducere nedetid. Nu kan virksomheden producere dobbelt så mange solobørster som tidligere.
"Der kan være enormt meget modstand på at gå ind og lave forandring i en virksomhed, men jeg har oplevet at det har åbnet op for et helt nyt mindset for os," fortæller Jeannie Heart Strømsborg, administrerende direktør i Tandex, blandt andet om virksomhedens oplevelse med Modstandsdygtig.DK-forløbet.
Vil du også gerne finde ud af, hvordan din virksomhed kan blive mere modstandsdygtig?