23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Erfaren projektleder ansat til spændende byggeri i Holbæk

Lasse Furbo er ansat som projektleder hos Dansk Boligbyg i Roskilde. Han har mere end 30 års erfaring med byggebranchen og skal hos Dansk Boligbyg stå for opførelsen af et nyt børnehus i Holbæk.

Det nye børnehus, som Dansk Boligbyg opfører for Holbæk Kommune i totalentreprise, skal rumme børnehave, vuggestue og dagpleje. Børnehuset får plads til 184 børn og 50 ansatte. 

Som projektleder på byggeriet skal Lasse Furbo holde styr på arbejdet på byggepladsen og sørge for, at byggeriet forløber som planlagt og afleveres til tiden. I de første måneder af sin ansættelse, har han arbejdet med projekteringen.

”Det har været spændende at arbejde med projekteringen af børnehuset i Holbæk, da det er ikke noget, jeg har haft mulighed for at arbejde med så ofte. Det er en udfordring, men det er også meget tilfredsstillende, når planerne føres ud i livet og lykkes på byggepladsen,” siger Lasse Furbo.

Lasse Furbo er 54 år og oprindeligt uddannet tømrer. Efterfølgende har han taget Byggeriets Lederuddannelse og en almen voksenpædagogisk grunduddannelse. Han har tidligere arbejdet som selvstændig tømrer og været faglærer på Erhvervsskolen Nordsjælland. I de senere år har han haft en stilling som produktionschef hos Jeudan Servicepartner A/S samt arbejdet som både byggeleder og projektleder hos HusCompagniet A/S. 

”Hos Dansk Boligbyg har jeg en stor selvbestemmelse i mit arbejde, og der er tillid til, at jeg løser min opgaver uden at skulle kigges over skulderen. Det er en måde at arbejde på, som jeg trives rigtig godt med,” siger Lasse Furbo og tilføjer, at kollegerne også er dygtige og rare at arbejde sammen med. 

Lasse Furbo bor i Helsinge sammen med sin hustru og parrets fem drenge. Han nyder at komme ud i naturen på sin cykel, selvom det ikke sker så ofte. Fodbold fylder en del og er en stor interesse for ham, og han bruger derfor gerne tid på at tage til fodboldkampe rundt omkring i hele Europa. 

Dansk Boligbyg A/S
Erhvervsbyvej 11, 2.
8700 Horsens
Horsens Kommune
Danmark
CVR nummer: DK20625430
P nummer: 1004410823

Kontaktperson

VTA
Victoria Tvorup Andersen
vta@dbb.as

Send til en kollega

0.031