23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Kundeleverancer som opfylder alle(s) ønsker

Den 1. december 2023 trådte Rifat Sahi Aggerholm ind som Chief Operating Officer (COO) hos Microsolutions, og med hendes omfattende erfaring inden for strategi, salg og leverance forventes det, at virksomheden vil fortsætte med at opfylde kunders ønsker på højeste niveau.

Rifat bringer mange års ekspertise med sig inden for alle aspekter af program-, portefølje- og projektledelse. Hendes erfaring spænder fra traditionelle vandfaldsmodeller til hybride og agile leveringsmetoder, hvor hun tidligere har været ansvarlig for NNIT Project Excellence-rammen for Agile Projects.

Som COO hos Microsolutions vil Rifat fokusere på at optimere indsatsen i spændingsfeltet mellem daglig drift og projektleverancer. Virksomheden ønsker på både kort og lang sigt at sikre, at medarbejdere og kunder trives med de implementerede processer og strategier, og at der er en fælles forståelse af deres indhold og udførelse.

Microsolutions, der allerede har et solidt udgangspunkt inden for agile processer, vil i samarbejde med Rifat Sahi Aggerholm fortsat differentiere sig positivt fra konkurrenterne på væsentlige parametre.

 

Involvering og alignment

Rifat lægger vægt på involvering på alle niveauer og understreger vigtigheden af dialog og samarbejde:

"Vi skal have input fra deltagerne og involvere dem i udformningen af de initiativer, vi sætter i gang. Dialogen skal holdes i gang, og der skal løbende samles op og tages hånd om de vigtige input. Alignment er afgørende; vi skal vælge den rette kurs og bevæge os i samme retning."

 

Samarbejde for succes

Rifat betoner betydningen af et tæt teamwork på tværs af faggrupper og ser frem til at samarbejde med Britta Ankerstjerne (CPO) om den faglige udvikling af medarbejdere:

"Vi skal have en løbende dialog om samarbejdsformer, metoder og kvaliteter, som skaber tilfredse kunder og medarbejdere. Det handler om at høre den enkelte og løfte niveauet, både inden for soft skills og hard skills."

 

Fokus på kundens prioriteter

Med konstante projekter i gang og endnu flere ventende i pipelinen er det nødvendigt for Microsolutions at forblive realistiske og fokusere på kundens forretningsmæssige prioriteter. Rifat Sahi Aggerholm understreger vigtigheden af agilitet og projektledelse:

"Vi skal fortsætte med at fokusere på kundens forretningsmæssige prioriteter, være fleksible, omfavne forandringer og implementere agile tankegange. Ved at optimere processerne i harmoni med vores strategi vil vi udvikle os som en attraktiv samarbejdspartner."

For mere information om Rifat Sahi Aggerholms tilgang og Microsolutions' strategi, se det fulde interview her

Microsolutions A/S
Emil Møllers Gade 41D, 8700 Horsens
(Ringager 4B, 2. sal., 2605 Brøndby)
8700 Horsens
Horsens Kommune
Danmark
CVR nummer: DK27676235
P nummer: 1010494326

Send til en kollega

0.031