Ny Kel-Berg 4 akslet jord tiptrailer 37 m3 leveret til Snave Vognmandsforretning
Snave Vognmandsforretning har afhentet deres nye Kel-Berg 4 akslet jord tiptrailer fra Lastas i Hedensted.
Snave Vognmandsforretning ApS kan tilbyde en bred vifte af transport muligheder, og har specialiseret sig i rådgivning inden for håndtering af forurenet jord/affald. Ud over dette udlejer de gravemaskine og gummiged med fører samt udlejning af jernplader og forskellige størrelser containere, med ansvar for at de bliver afhentet og tømt. Derudover har de på lager flere forskellige grus typer i mange størrelser, skærver i flere farver, stenmel, div. stenarter og størrelser samt RW-træpillen der IKKE opbevares udendørs.
Chassis opbygning:
▪ Længdevanger opsvejst i boks-profil QSTE690
▪ Stærke tværvanger og forstærkninger, som giver et meget stabilt chassis
▪ Cyklistværn i begge sider
Kassens opbygning:
▪ Indvendig, tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesytem. 3/2 ventil monteret for automatisk åbning
▪ Sider i 40 mm alu. profiler med 4 mm gods på inderside og 2,8 mm gods på yderside
▪ Bund af 7 mm alu. plade i speciel slidstærk kvalitet
▪ Tophængslerne er flyttet 300 mm frem for at få 15% større åbning ved aflæsning
▪ Kunststof Okulen Premium blue monteret på alu. bund i 10 mm styrke og kanterne er afsluttet med en alu. Vinkel
▪ Plastikafdækning monteret på underkøringskofanger
▪ Kel-Berg værktøjskasse monteret i venstre side integreret i cyklistværn
Kel-Berg traileren er leveret med 4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser, samt original BPW-luftaffjedring og hæve- og sænkventil. 1. aksel og 4. aksel er løftbar, samt er 4. aksel selvstyrende. Monteret Kel-Berg sikkerhedspakke med tilt-alarm og dumperventil.
Den nye trailer er leveret af
Anders K. Larsen
fra Lastas Trucks Danmark A/S
Vi takker for handlen og ønsker
Snave Vognmandsforretning
held og lykke med den nye tiptrailer i fremtiden.
Følg os på Facebook, Linkedin, Instagram, TikTok og YouTube.