23948sdkhjf

Hvor er rasteplads-pengene?

DTL holder trafikpolitikerne fast på tidligere løfter om flere penge til rastepladser.

DTL holder trafikpolitikerne fast på tidligere løfter om flere penge til rastepladser.



I et brev til medlemmerne af Folketingets trafikudvalg gør Dansk Transport og Logistik opmærksom på, at bevillinger til bedre rastepladsforhold i den grad glimrer ved deres fravær i både anlægsloven om motorvejen til Frederikssund og i tre VVM-rapporter om motorvejsudvidelser rundt om i landet.

Vejdirektoratet foreslår endda at nedlægge en rasteplads på Helsingør-motorvejen, hvor behovet for flere rastepladser ellers er stort.

DTLs kulegravning af forhåndsmaterialet til motorvejsudbygningerne får derfor alle advarselslamper til at lyse. Hvis politikerne mener noget med løfterne om, at indsatsen på rastepladsområdet skal styrkes, så er det nu, der skal bevillinger på bordet, mener DTL.

Løftet om bedre forhold på de danske rastepladser fremgår bl.a. af regeringens egen vejgodsstrategi og af den store politiske aftale fra januar i år indgået af regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance. Her var der et helt afsnit om ”bedre rastepladser”, hvor der står, at ”indsatsen på området skal styrkes”.

- Så alle forligspartier er enige om, at chaufførerne skal have gode muligheder for at spise og hvile sig både af hensyn til arbejdsmiljøet og trafiksikkerheden. Derfor skal der flere rastepladser til og udvidelser på dem, der er. Derfor er vi nødt til at gøre politikerne opmærksom på, at ord ikke gør det alene. Der skal bevilges penge, før forholdene kan blive bedre, siger DTLs vicedirektør Morten Lindbo.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094