Spirituspåvirket litauisk lastvognschauffør anholdt efter u-vending på sjællandsk motorvej.
Den 60-årige lastvognschauffør, der ifølge DR region Sjælland kørte en lastvogn med anhænger, var sidst på eftermiddagen i går på vej mod København på motorvejen, men i det forkerte motorvejsspor. Da et betydeligt antal bilister med lys og horn havde gjort den spirituspåvirkede spøgelseschauffør opmærksom på fejltagelsen, besluttede denne, at foretage en u-vending.
På mirakuløs vis lykkedes den hasarderede vending uden ulykker.
Chaufføren blev efterfølgende anholdt af politiet.
Vagtleder Ove Christoffersen, Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi oplyser over for DR’s Region Sjælland, at en alkotest viste, at chaufføren ’var godt og vel spirituspåvirket’.