Krone til Schou
Krone Skandinavien A/S leverer første sættevogn med trækudrustning.
Vognmandsfirma Poul Schou A/S i Odense indfører nu også modulvogntog i sin vognpark. Virksomheden har netop fået leveret en ny dolly og en ny trailer af mærket Krone.
Traileren er en to-akslet version med presenningsopbygning og 2500 kg læssebagsmæk, beregnet til volumentransport, og den er som den første Krone trailer, der er leveret i Danmark, monteret med EU-godkendt træktravers og kærrekobling beregnet til kørsel med 20 ton kærre med synsfri sammenkobling. Påhængsvognskoblingen er fjernbetjen i størrelsen 50 mm, og koblingshøjden er på 380 mm.
Med de nye moduler kan det fynske vognmandsfirma ved transporter over længere afstande lade to modulvogntog bestående af h.h. en forvogn med dolly samt en trailer og en trækker med tilhørende trailer samt tilkoblet kærre følges ad, hvor trækkeren kan håndtere begge trailere, mens forvognen kan håndtere kærren ved lasteoperationer uden for modulvogntogsnettet.
Begge de to nye moduler fra Krone er leveret af Krone Skandinavien A/S i Aabenraa.