23948sdkhjf

Femern-bro-projekt stærkt underbudgetteret

Den faste forbindelse over Femern Bælt kan blive 10 mia. kroner dyrere end hidtil oplyst.

Den faste forbindelse over Femern Bælt kan blive 10 mia. kroner dyrere end hidtil oplyst.



Det er konklusionen i et nyt speciale fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, skriver dagbladet Information.

Det statskundskabsstuderende Søren K. Villemoes, der har fået lov til at gå Transportministeriets beregninger for en Femern-bro efter i sømmene. Han vurderer, at der er mere end 50 procents sandsynlighed for at bro-projektets budget revner inden den faste forbindelse står færdig.

Femernbroen er budgetteret til at koste omkring 40 mia. kroner inklusive landanlæggene.

S. K. Villemoes mener, at Transportministeriet med fuld overlæg undervurderer projektets pris.

- Man har indregnet en overskridelse af budgettet på 16 procent. Men det er slet ikke nok, vurderer Villemoes og henviser til erfaringerne fra de faste forbindelser over Storebælt og Øresund, der begge blev langt dyrere end planlagt.

Store infrastrukturprojekter bliver typisk en tredjedel dyrere end budgetteret. Derfor er ministeriets tal alt for optimistiske, mener Søren K. Villemoes og henviser til professor Bent Flyvbjergs mere moderne metoder til beregning af projektrisiko.

Den tidligere professor på Aalborg Universitet er i dag tilknyttet Oxford University og hans metoder anvendes angiveligt som standard ved store infrastrukturprojekter i Storbritannien.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141