God start for CB-Log
Grænseoverskridende projekt sætter fokus på områdets kompetencer inden for logistik, supply chain management og transport.
Den dansk-tyske grænseregion har taget hul på det treårige projekt CB-Log (Crossborder Logistics), der blandt andet skal markedsføre grænseregionen som kompetencecenter inden for logistik, supply chain management og transport.
Det skete, da projektets dansk-tyske tænketank holdt sit første møde i Flensborg. Tænketanken består af 12 repræsentanter fra henholdsvis syd og nord for grænsen.
Første trin i projektet er en omfattende analyse af kompetencer nord og syd for grænsen. Padborg-området har således i årtier været kendt som transportcenter, men grænseregionen rummer et langt større potentiale, som rækker ud over selve transporten.
- Hvis grænseregionen skal fastholde sin position – og måske endda gøre sig endnu mere gældende i et internationalt perspektiv – så er det ikke noget den enkelte virksomhed kan klare selv. Så er det noget, vi skal gøre i fællesskab, siger medlem af CB-Logs Tænke-Tank, Carsten Piepgras, direktør i DSV Air & Sea.
Han glæder sig over, at CB-Log og Tænke-Tanken er kommet i arbejdstøjet:
- Vi har kompetencerne, know-howet og erfaringen i grænseregionen. Men der er stadig et stort potentiale i et mere struktureret samarbejde på tværs af grænsen, mener Carsten Piepgras.
Værn mod FemernEt andet medlem af Tænke-Tanken, direktør i Transit Transport Flensburg GmbH, Gorm Gondesen, håber, at CB-Log kan være med til at markedsføre regionen.
- Normalt ville virksomhederne gå derhen, hvor industrivirksomhederne er, og det er især syd og nord for os. Men vi har historisk set en stærk position i at afvikle trafikken mellem Norden og kontinentet. Den position gælder det om at fastholde ved at synliggøre områdets kompetencer og faciliteter, siger Gondesen.
Han håber også, at CB-Log kan sikre området bedre betingelser når det gælder infrastrukturen.
- Vi skal have skabt en balance mellem den politiske interesse, der er for Femern Bælt-forbindelsen, og Jyllandsruten. Femern Bælt-broen er et prestigeprojekt og det må ikke overskygge det faktum, at 75 procent af godset til og fra Skandinavien køres gennem vores region, siger Gorm I. Gondesen.
SamarbejdeDr. Klaus Matthiesen, direktør i udviklingsselskabet WIREG, understreger vigtigheden af at samarbejde.
- Vi har kompetencerne inden for logistik på begge sider af grænsen – og det gælder også det videnskabelige tilbud. Men tingene finder ikke automatisk sammen. Vi har tidligere forsøgt, at samle branchen, men det er ikke lykkedes. Denne gang har vi både personalet og midlerne til en slagkraftig organisation, som kann sætte skub i klynge-dannelsen, siger Dr. Klaus Matthiesen, der især glæder sig over virksomhedernes indsats i den dansk-tyske Tænke-Tank.
Et af målene med CB-Log er, at området bliver opfattet som en kompetenceregion inden for logistik.
- Det er vigtigt, ikke mindst set i lyset af den faste Femern Belt-forbindelse, at vi styrker vores position yderligere, siger Dr. Klaus Matthies
Fakta om CB-Log Cross Border Logistics er et af fem fyrtårnsprojekter som i juni 2007 blev vedtaget i samarbejdsaftalen mellem Region Syddanmark og den tyske delstat Slesvig-Holsten.Bag projektet står Udviklingsråd Sønderjylland og EUC Syd på dansk side samt WiREG i Slesvig-Holsten og Fachhochschule Flensburg.
Projektpartnerne har fået godt 1,1 millioner Euro (ca. 8 millioner kroner) fra EU’s Interreg-midler. De suppleres med yderligere 2,5 millioner kroner fra delstaten Slesvig-Holstens fremtidsprogram ”Wirtschaft Schleswig-Holstein”.