Carlsberg på mvt-nettet
I fredags rullede det første modulvogntog ud med gods fra Carlsbergs bryggeri i Fredericia.
Carlsberg er en af de få private enkeltvirksomheder, der blev koblet på modulvogntogsnettet i forbindelse med udvidelsen 1. september.
Det første modulvogntog rullede fra Carlsbergs bryggeri i Fredericia til terminalen i Høje Taastrup fredag.
- Vi kører i første omgang med et modulvogntog på strækningen Fredericia – Høje Taastrup – Fredericia. Årsagen til at vi ikke kører med flere er, at vi har en super god udnyttelse af vores tog, der kører to gange i døgnet, fortæller logistikchef Anders Zobbe til Carlsberg Danmark cdnet.
Gode grundeDer er flere gode grunde til at vi benytter modulvogntogene.
- Vi gør det af den åbenlyse årsag, at for hver gang vi kører med to modulvogntog, har vi sparet en traditionel trækker/trailer tur. Altså to modulvogntogslæs svarer til tre trækker/trailerlæs. På den måde sparer vi CO2 udslip, broafgift og vognmandsomkostninger. Vi skal bare lige have Storebæltsforbindelsen til at forstå, at afgiften for at passere over broen skal sættes ned til det samme som at passere med et traditionelt vogntog, fortæller Anders Zobbe.