23948sdkhjf

Tre spor over broen

Og hvordan er det så lige de skal bruges.

Og hvordan er det så lige de skal bruges.



Lokale og alle andre bilister må vænne sig til de tre spor på Vejlefjordbroen, skriver Vejle Amts Folkeblad. Specielt fordi den ene vejbane har en særlig status tilegnet lokaltrafikken.

Avisen har taget turen sammen med kørelærer Axel Nielsen for at tjekke, hvad det betyder for trafikken over broen. Blandt andet er det tilladt at ”overhale inden om” på svingbanen, der fører trafikken ind til Vejle – her er der nemlig tale om forbikørsel og ikke en overhaling.

Vejlefjordbroen er regionens trafikale problembarn. I broens nordlige spor er arbejdet med den ekstra bane færdigt. Der er asfalteret, og der er lavet ny afstribning. De nye færdselsskilte er på plads. I det sydgående spor mangler endnu slidlaget og afstribningen.

Erfaringsmæssigt er op imod en tredjedel af trafikken på broen, især i myldretiderne, nemlig lokaltrafik. Derfor forsøger Vejdirektoratet ved afstribningen at signalere, at lokaltrafikken skal benytte banen længst til højre. Derved blandes de lokale ikke med de, der skal videre på motorvejen.

- Skiltet, man møder, når man kører på ved Vejle Syd, fortæller klart, at banen fører hen til afkørslen Vejle Nord. Skal man af der, kan man lige så godt blive i den bane. Skal man længere væk, kan man til gengæld skifte en bane til venstre hele vejen over broen helt frem til Vejle Nord, siger Axel Nielsen til Vejle Amts Folkeblad.

Der er indført hastighedsbegrænsning på 90 km/t da vejbanerne er blevet smallere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096