Ny højresvingskampagne i gang
Rådet for Større Færdselssikkerhed lancerer i dag en ny højresvingskampagne.
Kampagnen, der skla køre de næste 14 dage, indeholder TV-spots, presseindsats og en særlig hjemmeside www.sikkertrafik.dk/højresving. I København vil Byens Trafikråd gennemføre flere events med spot på problemet med cyklister og højresvingende lastbiler. Og i ugen op til kampagnen gennemførte politiet spejlkontroller.
Kampagnen er udviklet i 2007 af Rådet for Større Færdselssikkerhed i samarbejde med Dansk Transport og Logistik (DTL), Dansk Cyklist Forbund, Færdselsstyrelsen og 3F
- For at komme de tragiske højresvingsulykker til livs er det nødvendigt med vedvarende fokus på god adfærd i trafikken. I DTL har vi hele tiden initiativer i gang. Mange af vores initiativer fokuserer i sagens natur på vognmænd og chauffører, men det er ligeså vigtigt at inddrage andre trafikanter, siger Karsten Gade, DTL
DTLs trafiksikkerhedsaktiviteter spænder vidt og henvender sig til både vognmænd, chauffører, cyklister, børn og deres forældre. DTL gennemfører blandt andet Trafiksikkerhed i Øjenhøjde, Trafiksikkerhed i Virksomheden og kårer hvert år desuden Årets Transportvirksomhed, som skal opfylde en række krav for at komme i betragtning til prisen, bl.a. skal virksomheden have fokus på trafiksikkerhed.