23948sdkhjf

Færøerne vil kapre danske skibe

Fordelagtige skattevilkår og lempelige regler skal lokke blandt andre danske skibe til at sejle med færøsk flag.

Fordelagtige skattevilkår og lempelige regler skal lokke blandt andre danske skibe til at sejle med færøsk flag.



Allerede i 1992 søsatte Færøerne eget internationalt skibsregister, kaldet FAS, på linje med Dansk Internationalt Skibsregister (DIS). Siden da har FAS levet en henslumrende tilværelse, men for nylig besluttede landsstyret at sætte gang i en kampagne for at udbrede kendskabet til registeret. Det skriver dagbladet Børsen.

Færøerne ønsker at mindre afhængig af fiskeriet og forsøger derfor at opdyrke skibsfarten som et nyt satsningsområde. Håbet er, at flere skibe under færøsk flag samtidig kan skabe nye arbejdspladser på land, fortæller direktør Tommy Petersen, FAS.

Knap 40 skibe sejler nu med færøsk flag, heraf otte danske, med en samlet bruttotonnage på henved 130.000. Tommy Petersen oplyser overfor Børsen, at målet for FAS er at tiltrække omkring 30 nye skibe i 2010 og yderligere 60 i 2011.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062