Godt rustet: Selv om rederierne fortsat sejler på blodrødt hav nogle steder, så er vurderingen generelt, at bunden i nedturen nu er ved at være nået.

Krisen har været barsk for dansk søfart, men samtidig har tonnagens fordeling på såvel egne skibe som fremmede skibe, som opereres af danske rederier, gjort det nemmere at tilpasse kapaciteten. Det betyder, at aktivitetsniveauet er gået ned, og at indtægterne derfor er mindre i en periode, men ikke værre end at branchen har en tro på, at man kommer styrket ud af krisen.

Det danske søfartserhverv har en alder, hvor man har set det meste, og selv om recessioner som den aktuelle ikke er behagelige, så er ned- og opture kendt stof, som altid indgår i de langsigtede overvejelser i et konjunkturfølsomt erhverv.

- Vi har haft 10 gode år, og så kom finanskrisen sidste efterår, som satte også vores erhverv under pres. Men det er en situation markedskræfterne som udgangspunkt skal klare, siger vicedirektør i Danmarks Rederiforeningen Jan Fritz Hansen.

- Rederierne tilpasser deres aktivitetsniveau, og her er det en fordel, at dansk søfart er så operatørorienteret. Vi ejer skibe, men vi har langt flere, som er indchartret, og som det er nemmere at komme af med. Der er rederier, som opererer 100 skibe færre, end de gjorde før, og selv om aktiviteten således falder samlet, er det jo sundt for bundlinjen - for i et dårligt marked er det ikke sjovt at have mange skibe i fart, som ikke tjener penge, påpeger han.

Jan Fritz Hansen påpeger, at søfarten i dag er det største eksporterhverv, og det vil det også være, når krisen er slut.

- Vi har klaret os lige så godt som andre erhverv, og i forhold til vore udenlandske konkurrenter regner vi med at komme relativt styrket ud, vurderer rederibossen. Den røde tråd i halvårsregnskaberne fra vores medlemmer er, at bunden er nået og det på et tidspunkt vil gå fremad.

Men selv om danske rederier står godt rustet og manualen siger, at man skal være forberedt på nedgang, så afhænger meget af, hvor længe krisen varer.

- Men de fleste siger efter at have vænnet sig lidt til krisen, at der nu er der ved at være kontrol på. Man er fortrøstningsfuld, mener Jan Fritz Hansen.

- I dag er handelsflåden vokset med 25-30 procent flere skibe i forhold til for 2-3 år siden, og selv om vi på grund af finanskrisen måske ikke når målet om at vokse med 50 procent på fem år, så skal det nok komme. Vi har nået 30 procent på tre år, og der er ikke i tvivl om, at udviklingen af den danske handelsflåde - og den kvalitetsskibsfart, den står for - vil fortsætte.

Jan Fritz Hansen peger på, at selv om skibsfarten er et konjunkturfølsomt erhverv, så kaster den ikke bare håndklædet i ringen, når det går dårligt.

- Tværtimod positionerer vi os til den dag, det går fremad. Men naturligvis er det blodig alvor ude i erhvervet, og vi hører da også ind i mellem, at de kommercielle folk i frontlinjen rundt om i rederierne godt kunne tænke sig en eller anden form for pakke eller regulering af kapacitet, som kunne hjælpe lidt. Det ændrer ikke på vores politik, som er liberal og markedsbaseret - men det viser lidt om, hvor stort presset er, og at der bestemt ikke skal tages let på krisen, selv om vi ser lyspunkter, siger Jan Fritz Hansen.

Der har været talt om, at krisen har ændret ved hele den traditionelle økonomi og handel. Men i Danmarks Rederiforening er man ikke nervøs.

- Vi forventer ikke, at globalisering og handel stopper som følge af den økonomiske krise. Der er måske færre store kontrakter og store udenlandske investeringer i nye fabrikker i øjeblikket. Alle ser tiden lidt an. Men når krisen er overstået, vil der stadig være fokus på omkostningerne og besparelser og et ønske om at optimere produktionen. Det vil typisk sige produktion der, hvor den er bedst og billigst – og det kan være flere forskellige steder i verden i en enkelt produktion. Det betyder transport - og nye opgaver til dansk søfart, siger Jan Fritz Hansen.