Selvfølgelig har danske vognmænd ansvaret for medarbejdere og materiel.

Af Gwyn Nissen

Det kan slet ikke være anderledes - og vognmændene ønsker det såmænd heller ikke anderledes. De tager ansvaret for deres forretning.

Det er også både ret og rimeligt, at de som arbejdsgivere har det objektive ansvar, når de er skyld i, at chauffører overtræder køre- og hviletidsreglerne. Taksten er typisk dobbelt bøde og det er ikke småpenge vi taler om.

Men det er prisen, når man ikke har styr på sin forretning, eller hvis man i disse tider føler sig fristet, til at gradbøje reglerne, for at få tingene til at hænge sammen.

Det objektive ansvar er til gengæld blevet til en gabestok, som vognmændene slet ikke kan komme ud af. Det virker nærmest som om politiet efter forgodtbefindende kan uddele den ene store bøde efter den anden.

For mens virksomhedsejere i andre brancher kan komme ud af det objektive ansvar, når de kan bevise, at de har instrueret, oplært, advaret og forklaret medarbejderen, at han ikke må tilsidesætte arbejdsmiljøreglerne, så sidder vognmanden stadig fast i gabestokken og må tage sin straf.

Det er ikke rimeligt at blive dømt for noget, man ikke er skyld i. Det krænker retsbevidstheden.

Derfor fortjener organisationernes kamp mod urimelighederne i det objektive ansvar også opbakning. I den forbindelse står politikerne til en advarsel, for de har i lang tid kendt til urimelighederne, men ikke gjort noget ved sagen.

Det kan ikke være meningen, at andre virksomhedsejere går fri, mens vognmænd dømmes efter et særskilt regelsæt. Det nærmer sig hetz på en branche, som i forvejen må finde sig i alt for mange urimeligheder.