23948sdkhjf

Stor tilfredshed hos DSV Road

DSV Road i Horsens er nu på mvt-nettet – men det tager tid, før modulvogntogene for alvor kommer op i omdrejninger.

DSV Road i Horsens er nu på mvt-nettet – men det tager tid, før modulvogntogene for alvor kommer op i omdrejninger.



Der var stor tilfredshed hos den store transportkoncern DSV Road A/S i Horsens, da virksomheden tirsdag blev tilsluttet modulvogntogsnettet. Det har stor betydning for udviklingen, men ifølge direktør Poul Nielsen rykker det dog ikke lige med det samme.

- Det er en stille og rolig proces, der vil udvikle sig efterhånden som flere og flere virksomheder kobles på mvt-nettet, siger Poul Nielsen til TTN.

- Succesen afhænger nemlig nettets udbygning, og vi vil nok snart se både step 3 og 4, hvor der vil blive tilsluttet endnu flere store virksomheder rundt omkring i landet.

Miljøet og samfundet bliver vinderen

- Det bliver dog ikke transportørerne, der bliver de store vindere ved indsættelsen af modulvogntog. Gevinsten bliver på sigt nok hentet af forbrugerne, efterhånden som konkurrencen vil flade fragtprisen ud og desuden vil miljøet blive den helt store vinder, på grund af det lavere brændstofforbrug og det der af følgende mindre CO2 udslip m.v., vurderer Poul Nielsen.

Lige nu regner man ved DSV Road A/S med at kunne fordoble antallet af modulvogntog i trafikkerne på bl.a. Sverige, hvor det er helt oplagt, fordi vogntogene kan køre overalt i Sverige.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079