Kanhave får ingen søskende
Rederiet Samsøtrafikken har stoppet byggeriet af ny færge til ruten mellem Samsø og Sjælland efter bitre erfaringer med søsterskibet Kanhave.
Det skriver Jyllandsposten.
Den stærkt forsinkede færge Kanhave, fra det græske værft Frantzis, har omtrent skuffet på alle områder siden ibrugtagningen i starten af sommeren. Fejl og mangler, lange turn around tider og langsom fart har kombineret med en brand i motorrummet vaccineret både passagerer og rederi mod flere skibe fra samme værft.
Derfor har Rederiet Samsøtrafikken, sammen med moderselskabet Nordic Ferry Services nu stoppet byggeriet af søsterfærgen, der skulle indsættes på ruten Kolby Kås-Kalundborg, hvor Kanhave sejler mellem Kanhave og Hou syd for Århus.
Nybygningen ligger som et ufærdigt skrog i Perama i Grækenland og Samsøtrafikken og det græske værft strides nu om, hvem der ejer det ufærdige skibsskrog.
Nordic Ferry Services havde oprindeligt planer om at indsætte i alt fem færger af Kanhave-typen på ruter til de danske øer.