ELP scorer gazelle-hat-trick
Lagerhotel- og logistikvirksomheden ELP, med adresse i Taulov ved Fredericia, er for tredje år i træk blevet udnævnt til en Gazelle virksomhed.
Dagbladet Børsen har jagtet danske gazellevirksomheder siden 1995. Nu er Taulov-virksomheden ELP igen blevet fanget i spotlyset.
Udvælgelsen sker på baggrund af en omfattende undersøgelse foretaget af Greens Analyseinstitut. For at være en gazellevirksomhed, skal ELP de seneste fire år have haft en omsætning på minimum 1 mio. kr. eller et bruttoresultat på 500.000 kr. hvert regnskabsår og en positiv vækst i omsætningen, der overstiger 100 pct. fra første til sidste regnskabsår i perioden. Desuden skal ELP have mere end ti ansatte i det nyeste regnskab for at blive indstillet til en pris. Alle kriterier opfyldes af ELP.
ELP er udnævnt til Gazelle i 2007, 2008 og nu igen i 2009.