23948sdkhjf

Kommunal kamp om vindmøller

Ideen om statsstøtte til vindmølleproduktion på Odense Staalskibsværftsarealer vækker bekymring i Esbjerg.

Ideen om statsstøtte til vindmølleproduktion på Odense Staalskibsværftsarealer vækker bekymring i Esbjerg.



Partierne i Folketinget og Regeringen har sendt mange prøveballoner i vejret efter det står klart, at Odense Staalskibsværft lukker og slukker for nybygningen af skibe i 2012. Den af de mest interessante er et statsstøtte projekt, der skal skabe en klynge af know how og produktion af vindmøller på værftsarealerne.

Men ideen er ikke lige velkommen alle steder. De mange danske kommuner, der i dag huser vindmølleproduktion frygter, at statsstøtten vil flytte produktion og arbejdspladser til Fyn.

En af dem, der har reageret er Esbjergs borgmester Johnny Søtrup, der har sendt et åbent brev til partikollegaen, statsminister Lars Løkke Rasmussen.

- Esbjerg har igennem en årrække udviklet sig til det førende energi- offshore center i Danmark. Dette gælder både i forhold til indvindingen af olie og havbaseret vindenergi. Samtidig er en stor del af produktionen af vindmøller i Danmark placeret i Vestjylland, skriver Johnny Søtrup ifølge MaritimeDanmark.dk, der henviser til Nyhedsbrevet DKNyt som kilde..

- Hvis udviklingen af vindenergi og viden om vindenergi ved et statsligt kunstgreb flyttes væk fra Vestjylland frygter jeg, at det vil medvirke til at bremse den overordentlig gode udvikling vindenergien har i vores område, skriver Esbjergs borgmester, der fremhæver Esbjergs placering ved Nordsøen med de mange muligheder for placering af havvindmøller og Esbjerg Havns status som førende udskibningshavn for vindmøller.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062