23948sdkhjf

Flere knubs til S-SF-forlag

Transportminister kritiserer det røde skatteudspil.

Transportminister kritiserer det røde skatteudspil.



20 kroner for at køre ind i København. 40 kroner i myldretiden. Sådan lyder et af forslagene i S/SF’s nye skatteudspil, som får hug af transportminister Lars Barfoed (K).

- Hvis man bor i Næstved eller Nordsjælland og har behov for at køre ind til hovedstaden - og det er jo ikke en forbrydelse at køre bil - så bliver man ramt af en strafafgift ud over den kørselsafgift, vi allerede har aftalt. Det er helt urimeligt, siger han til Altinget.dk.

- Vi er alle sammen enige om, at det er et trængselsproblem, og det er derfor, at vi investerer så massivt i den kollektive trafik, omlægger registreringsafgiften og bygger parkeringspladser ved stationerne, men det her forslag er en særskat for bilister i hovedstadsområdet. Det er en urimeligt, ikke mindst fordi vi har verdens højeste bilskatter.

SF's trafikordfører, Pia Olsen Dyhr, afviser, at der skulle være tale om en ekstra-skat.

- Afgiften for at køre over Storebælt eller Øresund kalder vi jo heller ikke skat. Jeg kan ikke se, hvorfor en brobizz i København skal opfattes som en skat. Forslaget gør det mere attraktivt at bruge den kollektive trafik, som i dag er alt for dyr. Regeringen har gjort alt for at piske folk væk fra den kollektive trafik. Vi vil gerne give dem muligheden for at vende tilbage, siger hun til Altinget.dk.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093