23948sdkhjf

Nej tak til ny bro

Over halvdelen af danskerne er imod en Kattegatbro, viser en meningsmåling i Altinget.dk.

Over halvdelen af danskerne er imod en Kattegatbro, viser en meningsmåling i Altinget.dk.



1101 personer har deltaget i meningsmålingen fra A & B Analyse for Altinget.dk. 54 procent af danskerne er imod broen, mens 31 procent er for.

Jyderne er de mest positive over for en Kattegatforbindelse, skriver Altinget.dk, men også her er der et flertal imod en fast forbindelse. 49 procent af jyderne er imod, mens 37 procent er for.

- Danskerne har en almindelig sund skepsis over for broer og andre store anlægsprojekter. Derfor er det op til os politikere at finde ud af, hvad der er bedst miljømæssigt og økonomisk, siger trafikordfører Magnus Heunicke (S), der mener, at befolkningen vil ændre holdning.

- Hvis mine forgængere tilbage i 80'erne havde ladet sig påvirke af opinionsmålinger, var Storebæltsbroen aldrig blevet til noget. Derfor er det en trafikpolitikers lod en gang imellem at skulle tænke længere frem end den seneste meningsmåling, siger Heunicke til Altinget.dk.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.092