23948sdkhjf

Højere hastighed med fordele

København indfører til efteråret et anbefalet rutenet for lastbiler – DTL anbefaler ens hastighed for lastbiler og biler.

København indfører til efteråret et anbefalet rutenet for lastbiler – DTL anbefaler ens hastighed for lastbiler og biler.



DTL foreslår i et høringssvar til Københavns Kommune, at hastigheden på disse veje bliver ens for personbiler og lastbiler, så trafikken kan afvikles så godt, trafiksikkert og brændstofbesparende som muligt.

Det vil dog kræve en ændring af Færdselsloven, så lastbiler får lov til at køre mere end 50 km/t i byzonen, hvor der f.eks. er skiltet med 60 km/t. Derfor opfordrer DTL Københavns Kommune til at arbejde for en lovændring, så lastbiler på særlige ruter i byen får lov til at køre 60 km/ eller mere, hvor forholdene er til det.

Byen puls

I forslaget til en strategiplan for lastbiltrafikken anerkender Københavns Kommune, at lastbilerne er en del af byens puls. Men de medfører problemer med trafiksikkerhed, utryghed blandt andre trafikanter, støj, forurening og klimapåvirkninger. Og de gennemkørende lastbiler er en særlig udfordring. Derfor ønsker kommunen at forbedre afviklingen af den tunge trafik i byen. Et af midlerne er det anbefalede rutenet.

DTL er enig med kommunen i, at lastbilruterne vil gavne trafikafviklingen, og DTL kvitterer for, at kommunen ikke vil indføre tvangsruter.

En ensartet hastighed for lastbiler og personbiler på de anbefalede lastbilruter kombineret med ”grønne bølger” gennem lyssignalerne vil være en effektiv måde at få afviklet trafikken på, og det vil gøre lastbilruterne attraktive at bruge for lastbilerne, mener DTL.

DTL er til gengæld meget skeptisk over for en generel nedsættelse af hastigheden til 40 km/t – også fordi, at det øger brændstofforbruget og luftforureningen.

Udover at opfordre til øget hastighed og afpassede lyssignaler på lastbilruterne foreslår DTL også, at kommunen opgiver modstanden mod modulvogntog og giver dem adgang til ruterne.

Godt med strategi

- Planen om en egentlig strategi for den tunge trafik er god. Og kommunens forslag indeholder en lang række brugbare forslag, som andre kommuner kan lære af, siger DTLs administrerende direktør Erik Østergaard.

DTL afviser dog blandt andet et forslag om at kræve lave førerhuse i særlige byzoner - dels er lastbilers konstruktion et EU-anliggende dels vil det være økonomisk og praktisk urealistisk for branchen at anskaffe særlige by-lastbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062