Trafikforskningspris til DTU-forsker
Adjunkt Kim Bang Salling, DTU Transport har i år modtaget professor P.H. Bendtsens Trafikforskningspris.
Hæderen blev udelt i forbindelse med afholdelsen af Trafikdage på Aalborg Universitet 2009.
Professor i trafik ved DTU P. H. Bendtsen (fra 1949 til 1977) testamenterede en gave, der gjorde det muligt at oprette en fond, hvis formål er at uddele en Trafikforskningspris til en yngre dansk
forsker.
Prisen uddeles normalt hvert andet år som belønning for et videnskabeligt arbejde, fortrinsvis inden for trafikteknik, trafikplanlægning, trafikmiljø, transportøkonomi eller trafiksikkerhed.
Da konferencen Trafikdage på Aalborg Universitet velvilligt har tilbudt at bidrage med supplerende midler vil prisen fremover foreløbig blive uddelt hvert år. Med prisen følger i 2009 et rejselegat på kr. 20 000 kroner.