23948sdkhjf

Politisk interesse for DTL-angreb på objektivt ansvar

Flere medlemmer af Folketingets Trafikudvalg er positivt indstillet over for justering af objektivt ansvar i køre- og hviletidssager.
Flere medlemmer af Folketingets Trafikudvalg er positivt indstillet over for justering af objektivt ansvar i køre- og hviletidssager.

Dansk Transport & Logistik (DTL) melder om stigende politisk forståelse for den kritik, som vognmandsorganisationer i årtier har fremført mod det objektive ansvar på køre- og hviletidsområdet.

Mens der ikke er politisk stemning for at ophæve vognmandens objektive ansvar generelt, så er flere medlemmer af Folketingets Trafikudvalg indstillet på at fritage vognmanden for strafansvar, hvis chaufføren åbenlyst og dokumenterbart har ignoreret en instruks fra vognmanden.

Det er venstres Kristian Pihl Lorentzen, Dansk Folkepartis Kim Christiansen og Socialdemokraternes Magnus Heunicke, der er åbne for en lovændring.

Juridisk sjældenhed

De politiske udmeldinger kommer efter at DTLs vicedirektør, Morten Lindbo, udtalte, at DTL har set eksempler på, at chaufførens helt egne afvigende initiativer eller forglemmelser under transporten udløser det dobbelte i bøde hos vognmanden i situationer, hvor vognmanden trods instrukser og uden nogen som helst viden om forholdet af domstolene får strafansvar for chaufførens overtrædelser.

- Det er meget sjældent i dansk strafferetspraksis – og bruges i dag stort set kun over for transportbranchen, siger vicedirektør Morten Lindbo, DTL.

Politisk opblødning

Når der på køre- og hviletidsområdet er indført objektivt ansvar, så skyldes det, at man ønsker at beskytte chaufførerne mod et pres fra vognmændene, der kan have en økonomisk interesse i køre længere og hvile kortere tid.

- Jeg synes, det er forkert, at en vognmand kan dømmes, hvis han har gjort alt, hvad der står i hans magt for, at hans chauffører overholder de gældende regler. Jeg har set store skilte i lastbilerne, hvor der står ”husk dit og husk dat”, fordi vognmanden vil sikre, at reglerne overholdes. Det er urimeligt, hvis man skal bon'es med en stor bøde, hvis det kan bevises, at vognmanden ikke har andel i overtrædelsen. Så dette her må vi have kigget på,” udtaler Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen,

Også Dansk Folkepartis trafikordfører Kim Christiansen ser åbenlyse problemer i det objektive ansvar, men vil ikke fjerne det helt – hvad DTL heller ikke lægger op til, da DTL kun mener, det skal fjernes i tilfælde, hvor vognmanden er uden skyld og beviseligt har instrueret sine chauffører i at overholde reglerne:

- Det objektive ansvar er skabt af hensyn til chaufførerne, så en vognmand ikke kan presse sine ansatte til at bryde reglerne. Så vi vil ikke være med til at fjerne det. Men det er helt åbenlyst, at hvis der er tilfælde, hvor chaufførens overtrædelse ikke har noget med godskørsel at gøre, så vil jeg gerne være med til at kigge på det, siger Kim Christiansen.

Magnus Heunicke fra Socialdemokraterne bakker op:

- Som arbejdsgiver må man føle sig magtesløs i de tilfælde, og er det et problem med en vis tyngde, må vi lave det om. Det er nyt for mig, at der også er problemer med ren fritidskørsel uden for arbejdstid, men når DTL laver en opgørelse over det, er det, fordi der er noget om det. Jeg er villig til at se på sagen, siger han.

SF skeptisk

Trafikordfører Pia Olsen Dyhr, SF, afviser større ændringer.

- Det skal ikke ændres. Men jeg vil gerne kigge på, hvornår man får en bøde for overtrædelse af køre- hviletidsreglerne. For køreskiven er indrettet sådan, at man meget nemt får en bøde ved at have sat et kryds forkert i køreskiven, siger hun ifølge DTL.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078