23948sdkhjf

Dagrenovation: Kommunalt medansvar for arbejdsmiljøet

Arbejdstilsynet har udsendt ny vejledning om dagrenovation, der i detaljer fastslår kommunernes ansvar som udbyder af dagrenovation.
Arbejdstilsynet har udsendt ny vejledning om dagrenovation, der i detaljer fastslår kommunernes ansvar som udbyder af dagrenovation.

Vejledningen fra Arbejdstilsynet fastslår overordnet, at ansvaret for arbejdsmiljøet ikke alene er affaldstransportørens. Som opgavegiver har kommunerne et medansvar for renovationsarbejdernes og det er beskrevet i detaljer i den nye vejledning.

Ifølge DTL, så er fremgår det, at de kommunale myndigheder eksempelvis. ikke bare kan udstede dispensationer, når problemer med f.eks. adgangsveje viser sig – i stedet skal de medvirke til, at problemerne bliver løst.

Det grundlæggende budskab i vejledningen er, at den aktør, som har muligheden for at løse problemet, har også pligten. Hovedansvaret for arbejdsmiljøet ligger som altid hos arbejdsgiveren, men kommunerne har også pligter. Deres forpligtelse som udbydere dækker to faser: Pligter når udbudsmaterialet udarbejdes og undervejs i kontraktperioden.

Branchesejr

Både DTL-affaldstransportørernes forening, DANAFFALD, og DTLs arbejdsgiverforening har kæmpet for at få myndighedernes ansvar nøje specificeret i vejledningen. Og det er sket nu, hvor Arbejdstilsynet bruger fem sider på sagen i den nye vejledning, mens kommunens ansvar blot var beskrevet med få linjer i ét afsnit i den gamle vejledning, oplyser DTL.

Spørgeskema

DANAFFALD og DTL-arbejdsgivere vil nu medvirke til, at myndighederne tager deres ansvar alvorligt. Derfor bedes DANAFFALDs medlemmer om at udfylde et spørgeskema på email om deres erfaringer med kommunerne.

-Det er vigtigt for vores videre arbejde, at vi får overblik over, hvordan indsamlingen af dagrenovationen har det med arbejdsmiljøet, siger advokatfuldmægtig Lise Buhl, DTLs arbejdsgiverforening, der har forhandlet sagen med Arbejdstilsynet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062