Som aktør i transportbranchen er det vigtigt at have kendskab til nogle af de grundlæggende spilleregler inden for transportretten.

I denne artikel sættes fokus på udvalgte regler, som man med fordel bør have en vis indsigt i. Særligt fokus er lagt på ansvarsbegrænsning, ansvarsfrihedsgrunde, betaling pr. efterkrav og tilbageholdsret i godset.

Det er en almindelig grundsætning i dansk ret, at skadelidte kan få erstattet sit tab fuldt ud, såfremt skadevolder har handlet ansvarspådragende. Denne grundsætning er dog ikke uden undtagelser, når den anvendes inden for transportretten.

Dette skyldes primært, at transportretten bygger på internationale konventioner, herunder CMR-konventionen, der giver transportøren mulighed for at begrænse sit erstatningsansvar over for skadelidte.

Ved internationale landevejstransporter er CMR-konventionen uden videre gældende, på grund af transportens grænseoverskridende element. Ved nationale landevejstransporter, skal det derimod aftales, hvis CMR-konventionen skal finde anvendelse. Derfor aftales det ofte at konventionen skal finde anvendelse eller mere brugt at NSAB 2000 skal. Ansvarsbegrænsningerne i konventionen og NSAB 2000 er for egentlig transport stort set identiske.

Ved beskadigelse eller beskadigelse af godset er fragtførerens erstatningsansvar begrænset til SDR 8,33 pr. kg. gods, der er beskadiget eller bortkommet. Hvis det beskadigede gods er af stor værdi men lav vægt, er denne regel således en stor fordel for fragtføreren. Derudover skal fragtføreren erstatte fragt, toldafgifter og andre omkostninger ved transporten. Ved forsinkelse er fragtførerens ansvar begrænset til det aftalte fragtbeløb.

Det er ikke i alle tilfælde, at man som transportør er ansvarlig over for skadelidte, selvom skaden sker under udførelsen af transporten. CMR-konventionen giver mulighed for ansvarsfritagelse for fragtføreren i tilfælde, hvor årsagen til skaden (ansvaret for skaden) ikke med rimelighed kan henføres til fragtføreren.

Ifølge CMR-konventionens §§ 24 og 25 er fragtføreren ansvarsfri, såfremt årsagen til skaden skyldes forsømmelse fra afsenderens side på den ene eller anden måde.

Dette kan for eksempel være mangelfuld indpakning, mangelfuld instruktion eller godsets egen beskaffenhed. Derudover er der mulighed for ansvarsfritagelse, såfremt skaden skyldes transport i åbent køretøj uden presenning, mangelfuld læsning eller stuvning foretaget af afsenderen eller modtageren og andre skadesårsager, som fragtføreren ikke kunne beskytte sig mod.

I alle tilfælde bør man som transportør sikre sig, at man ikke er omfattet af en ansvarsfrihedsgrund, inden man accepterer at udbetale erstatning. NSAB 2000 indeholder også vedrørende dette punkt tilsvarende regler.

Problemet vedrørende efterkravsforsendelse er det ansvar, man risikerer som transportør, hvis man ikke iagttager visse forholdsregler i forbindelse med betalingen. Det følger af CMR-lovens § 34, at transportøren skal erstatte afsenders tab, hvis et efterkravsbeløb ikke bliver opkrævet. Udlevering kan således alene ske mod betaling af købesummen i kontanter eller på anden måde, der er mindst lige så betryggende for gennemførelse af effektiv betaling. I domspraksis er det fastslået, at håndskrevet check ikke opfylder kravene hertil. Derimod må det antages, at en banknoteret check er tilfredsstillende.

Der er særligt i disse tider god grund til at sikre sig over for en kundens økonomiske kollaps. Dette gøres bedst ved at benytte NSAB 2000 som sine forretningsbetingelser. NSAB 2000 § 14 giver nemlig transportøren pant i gods, han har i sin varetægt. Betales regningen ikke, kan transportøren bortsælge godset og dermed ofte opnå en ganske tilfredsstillende dækning.

Det kræves dog for benyttelsen af § 14, at ens debitor og ejeren af godset er den samme. Panteretten giver dækning for både gamle og nye fordringer på ens kunde.

Det er et grundlæggende princip, at f.eks. en automekaniker har tilbageholdelsesret i den bil, han har repareret, og at han – medmindre der er aftalt kredit – kan tilbageholde bilen, indtil betaling sker.

Tilsvarende kan transportøren – hvis der ikke er aftalt kredit – tilbageholde gods for de på netop det gods værende regninger. Der kan altså ikke ske tilbageholdelse for gamle regninger på kunden.