Dømt – uden skyld
Selv om arbejdsgivere indskærper regler overfor deres chauffører, falder hammeren.
Et eksempel: Det er søndag morgen. En chauffør kører i firmaets lastbil efter morgenbrød – og overskrider sin grænse for køre- hviletid i den uge. Bøde til chaufføren: 3.000 kr. Bøde til vognmanden: 6.000 kr. Vognmanden havde ellers indskærpet flere gange over for sine medarbejdere, at køre- hviletidsbestemmelserne skal holdes til punkt og prikke – og at hans lastbiler kun er til arbejdsbrug, ikke privatbrug. Alligevel får han en bøde, fordi han er ”objektivt ansvarlig”.
Nu vil Dansk Transport & Logistik det objektive ansvar til livs. Det rammer nemlig ensidigt den danske transportbranche.
- Vi ser eksempler på, at chaufførens helt egne afvigende initiativer eller forglemmelser under transporten udløser det dobbelte i bøde hos vognmanden i situationer, hvor vognmanden trods instrukser og uden nogen som helst viden om forholdet af domstolene får strafansvar for chaufførens overtrædelser. Det er meget sjældent i dansk strafferetspraksis – og bruges i dag stort set kun over for transportbranchen, siger vicedirektør Morten Lindbo, Dansk Transport & Logistik.
- De danske vognmænd lever stadig under et åg, hvor det objektive ansvar i køre- og hviletidssammenhæng – altså ansvar uden skyld – dømmer vognmanden for alle chaufførens forseelser. Et ansvar ingen andre virksomheder i EU-landene har, påpeger Morten Lindbo.
Nye reglerI Arbejdsmiljølovgivningen i Danmark er der ellers gjort op med det objektive ansvar og indført regler om, at arbejdsgiveren for eksempel ikke kan pålægges bødeansvar, hvis ansatte på egen hånd overtræder lovgivningens krav om anvendelse af personlige værnemidler, anvendelse af udsugningsforanstaltninger, anvendelse af beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger, anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder eller certifikater til kran og gaffeltruck, påpeger DTL.
- Vi ønsker, at man på køre- og hviletidsområdet indfører noget tilsvarende, som er en slags omvendt bevisbyrde, siger Lindbo. Det kan for eksempel være frihed for strafansvar, hvis vognmanden kan dokumentere, at chaufføren er blevet oplyst og instrueret tilstrækkeligt, at transporten er planlagt, så reglerne kan overholdes, at virksomheden ingen interesse har haft i overtrædelsen – f.eks. chaufførens private svinkeærinder, og at vognmanden har gennemført regelmæssig instruktion og kontrol.
DTL understreger, at der ikke skal herske tvivl om, at vognmanden i kraft af ledelsesretten også har ledelsespligten.
- Men det objektive ansvar, som det eksisterer i dag med de ekstremt høje bødeniveauer på køre- og hviletidsområdet, er helt ude af proportioner, hvis vognmanden i øvrigt har opført sig ordentligt – og kan dokumentere det. Det princip ønsker DTL ændret, siger Morten Lindbo.
