Rederiet Norden fastholder
Med et plus på 133 mio. USD i første halvår, må Rederiet Norden notere en nedgang i overskuddet på 78 procent, sammenlignet med 1. halvår 2008.
Men det var ventet, at overskuddet ville blive reduceret kraftigt og derfor fastholder ledelsen forventningerne til hele 2009.
Ifølge MaritimeDanmark.dk, så indeholder resultatet gevinster fra salg af skibe på 39 millioner dollar samt positive dagsværdireguleringer af visse sikringsinstrumenter på 65 millioner dollar.
Tørlastafdelingen fastholdt og udbygggede i 2. kvartal fremgangen fra 1. kvartal og opnåede et driftsoverskud på 32 millioner dollar. Det er næsten tre gange højere end driften i 1. kvartal, men en femtedel under driftsresultatet i 2. kvartal 2008.
Tank under
Nordens tankskibe viste i 2. kvartal et underskud på en million dollar på driften, hvilket er væsentligt under både 2. kvartal 2008 og 1. kvartal 2009.
Rederiet har reduceret flåden af tørlastskibe fra 193 forrige sommer til nu 118 skibe.
Ledelsen vurderer, at tilpasningen betyder, at Norden står godt rustet til fremtiden.
Der ventes et driftsoverskud på tørlastskibene på 110 til 150 mio. USD i hele 2009. Når det gælder Tankafdelingen, så ventes ser et overskud på 0-20 mio. USD.