23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Køge Havn i europæisk havnekonkurrence

ESPO vil kåre den havn, der har den bedste dialog med lokalsamfundet.

ESPO vil kåre den havn, der har den bedste dialog med lokalsamfundet.

Køge Havn kan ikke slå langt større havne som Barcelona, London, Dublin og Marseilles, der er blandt de nominerede til den europæiske havneorganisation European Sea Port Organisation årlige ESPO Award, når der måles i kajmeter og containeromsætning.

Men når det gælder om kunsten at kommunikere og samarbejde med borgere og erhverv i nærområdet, så er Køge Havn sikker på at de har en rigtig god chance

Aktive erhvervshavne er ikke nogen diskret nabo. De både støjer, støver og dufter ikke altid af roser. Samtidig er de både pladskrævede og havneanlæg og lagerbygninger er sjældent arkitektoniske skønheder. Alt sammen ting, der står i vejen for andre lokale interesser – ikke mindt ønsket om byudvikling af de attraktive havnearealer.

Derfor er der behov for dialog, hvis havnene skal opfylde deres samfundsønkomiske nøglerolle i samspil med lokalsamfundet.

- Det gør man som havn først og fremmest ved at komme i tæt dialog med politikere og borgere i den by, havnen ligger i, udtaler direktør for Køge Havn, Thomas Elm Kampmann.

- Og Køge er et fremragende eksempel på, hvad der kan komme ud af sådan en dialog. Vi er nemlig endt med en meget gennemtænkt plan for hele byudviklingen i Køge. Den fordobler erhvervshavnens størrelse og frigør samtidig store arealer til byudvikling i Køge lige midt i centrum af byen og helt ned til kysten. Det er stort for Køge og borgerne, og det er også stort for os i havnen.

Havneprojekt samler Køge

Forventningerne og den lokale opbakning er stor. Det er noget, man sjældent ser i store byudviklings-projekter.

- Køge Kyst-projektet har været længe undervejs, udtaler borgmester Marie Stærke.

- Det er grundigt forberedt og grundigt tænkt. Alle interessenter har været inddraget fra starten, og det betyder, at vi på én gang kan gennemføre en ret omfattende og fantastisk videreudvikling af Køge.

Projektet vil øge erhvervshavnearealet med omkring 30 hektar.

- Det er præcis det, der gør dette initiativ så unikt; også i europæisk sammenhæng. Alle tjener på det. Køgenserne får en ny strand og et aktivt strøg lige ned til vandet med nyskabende arkitektur og tilbud af mange forskellige slags. Og vi i havnen og den omkringliggende industri får et område, hvor vi kan få skabt større synergi og dermed bedre forretning og flere arbejdspladser i byen, siger Thomas Elm Kampmann.

Espo Award

ESPO Award 2009 bliver uddelt ved en ceremoni på rådhuset i Bruxelles 4. november.

På billedet ses det nye havneareal sidste efterår, hvor anlægget af spunsvæggen var tæt på at være afsluttet.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|instance-web01