23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Flådestyring styrer ud af krisen

Vej ud: Investeringer i nye systemer kan både spare omkostninger og øge virksomhedens effektivitet, vurderer Poul Tarp A/S.

Vej ud: Investeringer i nye systemer kan både spare omkostninger og øge virksomhedens effektivitet, vurderer Poul Tarp A/S.

Af Gwyn Nissen

I en tid, hvor økonomi og effektivitet er altafgørende i transportbranchen, kan investeringer i IT være med til at skaffe virksomheden en hurtig besparelse på kort sigt, og samtidig sikre at virksomheden har de rigtige værktøjer klar når udviklingen vender igen og det hele går hurtigere.

- Når det går hurtigt, er der ofte ikke tid til at indføre nye systemer, selvom behovet her er størst. Men har man tid til at lade være med at optimere og effektivisere? spørger Michael Bjørn Andersen, salgschef i ingeniørfirmaet Poul Tarp A/S.

Randers-virksomheden har siden 1970 arbejdet med it-løsninger til transportbranchen og er fokuseret på at lave flådestyring og optimering af transportopgaver.

På basis af standardsystemer udvikler Poul Tarp A/S kundespecifikke systemer, der tilpasses den enkelte kundes specielle behov.

- Der er f.eks. forskel på at køre med levende dyr og indsamle farligt affald og disse forskelle skal afspejle sig i produktet, så kunden oplever at det passer til netop dem, siger Michael Bjørn Andersen.

Firmaet har en række løsninger til transport sektoren. Poul Tarp A/S har således mange års erfaring inden for afhentning af affald samt indsamling af mælk og succesen herfra er bredt ud til andre transportområder - både til små og store virksomheder.

Enkel løsning

Den helt enkle løsning kaldes for SatEye, som er en lille boks med GPRS og GPS indbygget. Med SatEye kan disponenten eller ejeren følge sine køretøjer via en webløsning.

Hermed får man mulighed for at se hvor bilerne befinder sig, hvilken bil er nærmest til en opgave og samtidig får man en tyverisikring af køretøjet.

- Dette har været et kendt produkt i branchen i nogle år, men med den seneste udvikling af produktet - i samarbejde med flere kunder – kan SatEye nu tilsluttes ID-nøgle for chauffør, CANBUS for registrering af bl.a. brændstofforbrug, følere på døre/indgange, temperaturregistrering og meget andet, forklarer Michael Bjørn Andersen.

Alle data sendes automatisk til en server og kunden kan via sit web-login få adgang til alle disse oplysninger online.

Avanceret

I den anden ende af produktsortimentet har Poul Tarp A/S udviklet bilcomputeren TOC Fleet, der har en touch skærm og indbygget navigation. En komplet løsning til vognmænd kan indebære, at registreringer foretaget på køretøjet kommer helt ind i kundens faktureringsprogram.

- Med TOC Fleet i bilen kan chaufføren på skærmen få vist de opgaver der skal udføres, hvor de skal udføres samtidig med at man bliver navigeret til adressen. Chaufføren kan melde tilbage med f.eks. ikke udførte opgaver, ventetid osv. og dermed er alle nødvendige oplysninger tilgængelige i databasen på kontoret og faktureringsgrundlaget i orden, siger salgschefen, der peger på, at der spares tid til oplæring af afløsere, idet den automatiske navigation gør det muligt for en helt ny chauffør at finde frem til den rigtige adresse.

Poul Tarp A/S

Firmaet Poul Tarp A/S har eksisteret siden 1954 og i dag er der ca. 60 ansatte i firmaet.

Virksomheden har i en årrække lavet løsninger til indsamling af mælk samt til affaldssektoren. I dag går Poul Tarp A/S mere bredt ud i transportsektoren.

Poul Tarp A/S laver i dag komplette løsninger, f.eks. til renovationssektoren, hvor der leveres vægt til bilen, bilcomputer med dataoverførsel, læsning af stregkode og RFID-tags samt IT-system.

gn@transporttidende.com
BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|instance-web03