23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Hoyer med vokseværk

Flyttedag: Hoyer Danmark har fået flere opgaver og en større vognpark – det krævede mere plads.

Flyttedag: Hoyer Danmark har fået flere opgaver og en større vognpark – det krævede mere plads.

Af Finn Bjerremand

Nye transportopgaver af flydende brændstof har medført at Hoyer Danmark i Fredericia har gennemført en udvidelse af vognparken med 23 nye MAN lastvogne og tilhørende tankvognsmateriel.

Ekspansionen hos Hoyer har også betydet at medarbejderstaben er blevet udvidet med ca. 50 chauffører, mens der i administrationen nu er 10 ansatte. Det har betydet, at Hoyer Danmark måtte finde nye lokaliteter, da lokalerne på Fredericia Havn ikke kunne matche de nye krav.

Kort før sommerferien rykkede transportvirksomheden således ind i en nyere industribygning mellem Fredericia Bryggeri og raffinaderiet med facade ud til Vestre Ringvej i Fredericia. De nye lokaliteter omfatter en kørefast og indhegnet plads på 3000 m2 og samtidig har Hoyer fået 350 m2 administration. Derved har virksomheden fået etableret både gode forhold for administrationspersonalet og chaufførerne.

Mange ansøgere

Den store udvidelse af virksomheden har ikke været nogen helt let opgave.

- Den største udfordring har faktisk været at få ansat de nye chauffører, siger contract manager Jacob Bogh Nielsen, der er den daglige leder af Hoyer Danmark i Fredericia.

Hoyer har fået cirka 200 ansøgninger fra interesserede chauffører i Jylland/Fyn-området og 120 ansøgninger på Sjælland.

- Mange af ansøgerne er faktisk overkvalificerede. De har måske kørt tankvogn en gang for mange år siden og derefter har de fået et job i administrationssektoren. Nu er de måske blevet afskediget og så vil de i mangel af andre jobs gerne køre tankvogn. Derfor har udvælgelsen af de nye chauffører været en meget stor opgave, siger Jacob Bogh Nielsen.

Hos Hoyer Danmark sker udvælgelsen blandt andet efter en test. Til at træne de nye chauffører har transportvirksomheden ansat to masterdrivere, som udelukkende tager sig af uddannelse, som for en stor dels vedkommende omfatter trafiksikkerhed.

Hoyer

Hoyer Danmark, der er en del af Europas største tanktransportkoncern Hoyer Group i Hamburg, har i Danmark stationeret tankvogntog i henholdsvis Fredericia, Hedehusene, Aalborg, Kalundbrog, ved Prøvestenene i Hovedstadsområdet samt på Bornholm.

fba@transporttidende.com
BREAKING
{{ article.headline }}
0.062|