I DTL – der er en af flere transportorganisationer, som Rigspolitiet har inviteret til informationsmøde om farligt gods på vejene – ser frem til at få uddybet politiets udmelding i medierne om et stigende antal overtrædelser af reglerne på området.
- Vi anser sagen som alvorlig, da transport af farligt gods skal ske under de mest sikre forhold – og fuldstændigt gennemskueligt for dem, der skal have oplysninger om transporternes indhold, f.eks. færgeoperatører. Hvis der er en stigning – hvad DTL ikke har nogen indikationer på, at der skulle være – er det væsentligt at få afdækket, hvilke typer overtrædelser der er tale om. Er der tale om fejl pga. manglende viden eller uddannelse, så står DTLs regionskontorer til de danske transportvirksomheders rådighed. Deres eksperter rådgiver hver eneste dag transportvirksomheder om farligt gods, og de kan uddanne og informere de virksomheder, der måtte være i tvivl om, hvordan transporter skal udføres, eller hvordan regler skal fortolkes, siger DTLs vicedirektør Morten Lindbo, der håber at en eventuel stigning skyldes udvidenhed og mangel på uddannelse, da det erfaringsmæssigt er vanskeligt at gøre noget ved brådne kar i branchen.
Han roser Rigspolitiet for at have taget initiativ til et møde om sagen.
- Vi skal have afdækket, hvad Rigspolitiets tal præcist dækker, og ud fra det skal branchen og Rigspolitiet i fællesskab finde løsninger til, hvordan eventuelle stigninger i problemer med transport af farligt gods kan reduceres, siger DTLs vicedirektør.