23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Kraftig nedjustering fra DSV

Krisen er for alvor dukket op i regnskabstallene hos DSV A/S.
Krisen er for alvor dukket op i regnskabstallene hos DSV A/S.

Mens finanskrisen sidste år kun satte beskedne spor hos speditionskæmpen DSV A/S, så har den globale økonomiske krise nu ramt koncernen med fuld kraft.

Nettoomsætningen på knap 18,3 mia. kroner i første halvår 2009 er 20 procent lavere end i samme periode sidste år, hvis man medregner omsætningen fra den tilkøbte belgiske ABX-koncern.

Det er både et drop i volumener og pres på fragtraterne som følge af den svigtende efterspørgsels, der ligger bag omsætningsnedgangen.

Et lille lyspunkt for DSV er at koncernen har formået at øge bruttomarginen fra 21 til 25 procent – en forbedring, der skyldes at overkapaciteten hos DSV’s underleverandører.

Driftsresultatet før særlige poster blev 804 mio. DKK mod 908 mio. kroner sidste år. Korrigeret for køb og salg af virksomheder og valutakurseffekter svarer det til et fald på 17,9 procent på den organiske vækst.

Resultat før skat skrumpede fra lige ved 1,2 mia. kroner til 197 mio. kroner. Korrigeret for særlige poster, så er resultatet før skat dog kun 232 mio. kroner mindre i første halvår i år, sammenlignet med samme periode i 2008.

Halvårsresultatet er væsentligt under budget og DSV A/S har derfor nedjusteret forventningerne til hele 2009 drastisk. Koncernledelsen venter nu en nettoomsætning på 38 mia. kroner mod oprindeligt budgetteret 44 mia. kroner.

EBITA ventes at udgør 1,75 mia. kroner.

Ledelsen betegner halvårsregnskabet som tilfredsstillende i betragtning af det man betegner som meget svære markedsvilkår.

Når det gælder udviklingen i volumener og fragtrater, så ser DSV ingen tegn på bedring på kort sigt.

- Vi skal et godt stykke ind i 2010, før der sker noget, sagde adm. direktør Jens Bjørn Andersen.

DSV har siden sidste efterår taget afsked med op mod 15 procent af medarbejderstaben - DSV meddeler nu, at der skal trimmes flere stillinger, hvis selskabet skal bevare sin konkurrencedygtighed.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|instance-web03