Regres mod stevedoren

Ansvar: Sø- og Handelsretten fastslår, at søtransport var afsluttet da møllevinge blev beskadiget på havneterminal i Valencia.

På tærsklen til en ny konvention om fælles ansvar ved internationale transporter (Rotterdam-konven-tionen) kan det konstateres, at transportørerne meget naturligt stadig fokuserer på de differentierede grænser for ansvarets øvrige størrelse. Således er ansvarsbegrænsningsbeløbene ved luft- og jernbane transport betydeligt højere end de tilsvarende for søtransport (i Søloven eller Haag-Visby-konventionen). Og midt i mellem ligger begrænsningerne i CMR-konventionen (international landevej-transport) og NSAB (speditørernes forretningsbetingelser).

Betydningen af de forskelligartede ansvarsgrænser var senest oppe at vende i Sø- og Handelsrettens dom den 17. juni i en sag, der drejede sig om ansvar for skader på en vindmøllevinge til en faktura-værdi på 117.400 €, som et dansk speditionsfirma transporterede for en dansk vindmølleproducent fra Esbjerg til Valencia sammen med 32 andre vinger.

Vingerne ankom til Valencia den 28. august 2006 og blev den 20. september 2006 af lokalt stevedorefirma læsset på lastbiler ved anvendelse af en containerkran og en gaffeltruck. Under arbejdet faldt en af gaffeltruckens arme af, og det førte til at en vinge faldt ned på en underliggende vinge.

Vindmølleproducentens forsikringsselskab krævede erstatning 71.638 SDR i henhold til ansvarsbegrænsningsreglerne i NSAB (8,33 SDR pr. kg.) for skaden på vingen, og vindmølleproducenten selv krævede selvrisikoen (20.000 kr.) erstattet.

Speditøren afviste ansvaret og mente at et eventuelt ansvar skulle bedømmes efter Sølovens regler (2 SDR pr. kg.), subsidiært efter NSAB. Stevedoren over for hvem speditøren nedlagde en friholdelses-påstand, afviste ansvaret og gjorde gældende at et eventuelt ansvar skulle bedømmes efter Sølovens regler, subsidiært efter reglerne i NSAB.

Ved den slags sager tages udgangspunktet i de indgåede aftaler, og konkret havde producenten og speditøren den 11. juni 2006 indgået den transportaftale, den bl.a. indeholdt følgende vilkår og en generel henvisning til NSAB 2000:

Vingerne ankom til Valencia den 28. august 2006, og stevedoren foretog losning samme dag. Vingerne henlå til den 20. september 2006 på havnen i Valencia, da stevedoren blev anmodet om at læsse vingerne på lastvogne.

Galt gik det jo, og af en skaderapport fremgik bl.a. i oversættelse:

Idet gaflen svigter, kommer vingen ud af balance og falder ned, hvorved den slås imod den underliggende vinge”

Argumenter i retten

I retten anførte vindmølleproducenten og forsikringsselskabet, at de sagsøgte (speditør og stevedoren) var ansvarlige for skaden som indtraf mens vingen var i de sagsøgtes varetægt. Ansvarsperioden måtte være fra modtagelsen til søtransport indtil oplastningen på køretøj. NSAB var aftalt med speditøren og heraf følger at speditøren og dette selskabs underleverandør, stevedoren, skal godtgøre at skaden ikke kunne være undgået, jr. NSAB § 16, stk. 1, litra g.

Det var ikke klart hvad skadeårsagen var, men uanset om skaden skyldtes en mekanisk fejl ved materiellet eller fejl i forbindelse med anvendelsen af det, var de sagsøgte ansvarlige.

Speditøren henviste til at med hensyn til ansvarsbegrænsning, var der ikke tvivl om at NSAB var vedtaget. Det spørgsmål der muligt kan rejses tvivl om, er om Søloven måtte gælde hvis det antoges at den del af søtransporten, hvor NSAB gælder, var afsluttet og at der for den videre håndtering skulle anvendes Sølovens regler fordi lastningen ses som en fortsat søtransport.

Lidt usædvanligt erkendte speditørens egen advokat, at hans synspunkt om, at der forelå en fortsat søtransport der var undergivet Haag-Visby-reglerne, nok kan forekomme noget anstrengt.

I forhold til stevedoren gjorde speditøren gældende, at opgaven med oplastning af vingerne var videregivet til dette selskab, der derfor måtte bære det endelige ansvar for følgerne af uheldet, og derfor måtte friholde speditøren for ethvert beløb, herunder sagsomkostninger, som speditøren måtte bliver pålagt at betale til vindmølleproducenten og forsikringsselskabet.

Stevedoren mente, at uheldet måtte anses for hændeligt. Der var anvendt godkendt materiel som blev vedligeholdt. Mandskabet, der var uddannet af en statslig virksomhed, havde været behørigt instrueret om anvendelsen af materiellet.

Endvidere bestred stevedoren, at der var objektivt ansvar (ansvar uden fejl) for materiellet. Hvis der overhovedet var ansvar for stevedoren, skulle begrænses efter de præceptive (ufravigelige) Haag-Visby-regler (søregler), som også gælder i Spanien, dvs. ansvaret er begrænset til 2 SDR per kg. Stevedoren-opgaven måtte, selv om det erkendtes at der var gået nogen tid fra losning af skibet til lastningen med henblik på landevejstransport, anses for en fortsættelse af søtransporten. Godset var fortsat inden for terminalens lukkede område og kunne efter stevedorens egen opfattelse, ikke anses for afleveret før det var overgivet til landevejstransport.

Uanset om skaden skyldes materielsvigt, eller, hvad der er mere sandsynligt, sideværts påvirkninger i forbindelse med den kombinerede anvendelse af containerkran og gaffeltruck, må det fastslås at Speditøren og stevedoren ikke har godtgjort at skaden ikke kunne undgås eller ikke kunne være afværget af Speditøren eller stevedoren som speditøren svarer for.

Ansvaret for skaden skulle efter rettens opfattelse begrænses efter NSAB. Der var ikke grundlag for at anse lastningen som blev foretaget efter ca. 3 ugers oplagring i terminalen, for en fortsættelse af søtransporten med den følge, at ansvaret skulle begrænses efter sølovens bestemmelser.

Derfor fik Vindmølleproducenten og forsikringsselskabet fuldt medhold i påstandene over for speditøren og stevedoren som hæftede solidarisk, hvilket altså vil sige at sagsøgerne kunne hente alle penge hos den af parterne de fandt det mest praktisk - eller måske kommercielt korrekt - at ”forfølge”.

Retten fandt at stevedoren i forholdet til speditør skulle bære det fulde ansvar for uheldet og dets følger, og derfor skulle friholde speditøren for ethvert beløb, herunder renter og sagsomkostninger.