23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Den nordjyske stemme

Christian Jensen: Formanden for Frie Danske Lastbilvognmænd taler de mindre vognmænds sag. 2011 lægger han selv op.

Christian Jensen: Formanden for Frie Danske Lastbilvognmænd taler de mindre vognmænds sag. 2011 lægger han selv op.

Af Gwyn Nissen

Christian Jensen er ikke bange for at gå ind i et godt gammeldags slagsmål om ord. Den nordjyske røst lyder af og til i den danske transportdebat, hvor vognmanden fra Asaa siger tingene lige ud – om han står overfor en stor vognmand eller transportministeren.

Som formand for organisationen Frie Danske Lastbilvognmænd taler han de mindre vognmænds sag. Hans medlemmer kører med danske chauffører på danske biler og den sag bliver der kæmpet for.

- Hvis der er to tilbage i FDL, så er jeg nok den ene, siger Christian Jensen.

Han understreger, at det ikke er for økonomiens skyld. Det er lysten og idealismen, der driver værket.

- Kursen var ikke ret høj, da vi tog over for tre år siden og fik rettet op på økonomien. Siden har vi haft et lille overskud, og skulle 2009 gå dårligt, så klarer vi nok også det. Men vi arbejder alle gratis, siger Christian Jensen, der konstaterer, at formanden trods sin ”uhensigtsmæssige bopæl” i forhold til møder og lignende, ikke får kørepenge.

Det er ikke nogen klage, men en konstatering – samt en understregning af, at Christian Jensen har hjertet med sig, når han diskuterer transport. Han kan slet ikke lade være.

Toner rent flag

- Der er alt for mange organisationsbestyrelser, der lader sig styre af deres embedsmænd, mener Christian Jensen og konstaterer tørt, at den slags ikke er tilfældet i FDL, ”for her har vi ingen embedsmænd”:

- Mange organisationsfolk er ikke i organisationen for organisationens skyld, men for deres egen karrieres skyld. Og de bliver ikke længere, end at det passer ind i deres karriere.

I FDL er der ikke noget filter – her toner formanden rent flag.

- Det er nok nærmere den danske vognmands stemme, vurderer Christian Jensen.

Han værner om dansk transport og ser truslen fra cabotage og udenlandske chauffører, som den største fare for dansk transport. Derfor finder han det også frustrerende, at dansk politi ikke griber ind mod de åbenlyse ulovligheder, som begås af udenlandske lastbiler på danske veje.

- Jeg kunne godt tænke mig et dansk transportpoliti, som vidste, hvad de havde med at gøre – lige som rigspolitiets tungvognssektion, siger Christian Jensen.

Snart er det slut

Christian Jensen står sammen med sin datter Susan og kompagnonen Peter Mortensen bag den nordjyske transportvirksomhed Fiskelogistik Gruppen.

Men snart er det slut. Vognmanden fra Asaa har i en alder af 71 år planer om at gå fra borde i februar 2011 og overlade ledelsen til den yngre generation.

- Så har jeg været i branchen i 50 år – det må være nok, konstaterer han.

Fiskelogistik Gruppen – der blev dannet i en fusion mellem CJ Transport og Peter Mortensen, Hirtshals, ligesom Jan L. Sørensens forretning i Skagen blev købt til - udfører fisketransporter med 25 lastbiler.

- Det er ikke gået godt de første tre måneder af i år, men hvis det fortsætter som i april og maj, så ser det ikke så tosset ud. Vi ender ikke på 07- eller 08-niveau, men det går den rigtige vej, siger Christian Jensen, der også glæder sig over, at kvoterne på torsk og rødspætter er blevet sat op.

Fiskelogistik barsler også med planer olm at indsætte modulvogntog.

- På Göteborg er vi i gang, men vi overvejer også at indsætte modulvogntog på København, siger Christian Jensen.

gn@transporttidende.com
BREAKING
{{ article.headline }}
0.079|