23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Sikkerhed og økonomi går hånd i hånd

Continental fortsætter udviklingen af nye dæk og præsenterer ny dæk-generation.

Continental fortsætter udviklingen af nye dæk og præsenterer ny dæk-generation.

Af Finn Bjerremand

Uanset hvad der sker i verden, står udviklingen af nye og bedre dæk aldrig stille.

Der er nemlig utrolig mange penge begravet i dæk. Ikke forstået sådan at dækkene er meget dyre - for det er de ikke sammenlignet med prisen og kvaliteten for 30-40 år siden, hvor dækkene ikke havde mange kilometer i sig og samtidig var meget dyre i anskaffelsesprisen. Men dæk er en stor og vigtig faktor, som påvirker forbruget af dieselolie og dermed indirekte påvirker vognmandens økonomi.

Groft sagt står dækkene for 20 procent af lastvognens brændstofforbrug, og derfor er det meget vigtigt, at have de korrekte dæk til det specifikke brug.

Samtidig er der stadig mere fokus på klima og miljø, og på dette felt er dæk også en vigtig faktor. Dæk frembringer en stor del af den støj, som et moderne køretøj afleverer, og den støj forsøger dækfabrikanterne hele tiden at formindske.

Længere levetid

Miljø handler også om levetid, og på dette felt er der også sket meget gennem de seneste år. Hvor det før var sjældent, at et dæk kunne køre 100.000 km på en lastvogn, er det i dag ikke unormalt, at dæk kan køre op til 300.000 km - og endda helt op til over 600.000 km endda som trækhjul.

Når dækket er kørt ned, er det desuden vigtigt at karkassen kan genanvendes til pålægning af ny slidbane, så man undgår at skulle producere så mange nye dæk helt fra bunden. Det er også en faktor, der regnes med til miljøpåvirkningen.

Endelig er sikkerhed en meget vigtig faktor, og der bliver stillet stadig større krav i takt med at hele udviklingen omkring sikkerhedsudstyr øges.

På dette punkt er netop Continental med langt fremme, fordi den verdensomspændende koncern selv producerer forskelligt sikkerhedsudstyr til køretøjer, og derfor kender svagheder og styrker på et moderne lastvognstog.

Ny dækgeneration

Som en konsekvens af de nævnte forhold lancerer Continental nu en helt ny dækgeneration til lastvogne - 2 R(Regional) og L(Langtur). Der er tale om i alt otte nye dæk-versioner i størrelserne 295/80, 315/80, 315/70, 295/60 and 315/60, der målrettet er udviklet til regional og langturskørsel. Continentals forhandlere er allerede leveringsdygtige i L- og R- serierne.

Den nye generation af Continental-dæk er ifølge producenten kendetegnet ved længere levetid både målt i tid og antal kilometer, samt væsentlig lavere brændstofomkostninger og større sikkerhed, sammenholdt med den tidligere generation.

Ny teknologi

Et nyt lastvognsdæk fra Continental består af ikke mindre end 120 forskellige elementer, så det er ikke nogen ganske enkel proces at fremstille et moderne lastvognsdæk. Fidusen ved de nye generationer er en ny opbygning af karkassen, der består af et trekantet bæltelag i fire lag. Den nye opbygning sørger for at absorbere de kræfter der opstår i langs- og tværgående retninger og som er med til at reducere dækkets egenbevægelse.

De nye dæk fra Continental er alle udstyret med teknologien Air-Keep, der blev lanceret sammen med den nye generation i trailerdæk HTR2 fra Continental. Teknologien i systemet, der har været en stor succes, sørger for at dæktrykket bliver fastholdt cirka en halv gang længere end i almindelige dæk. Det rigtige dæktryk er som bekendt med til at sikre lavere rullemodstand og dermed lavere brændstofforbrug.

Med introduktionen af den ny dækgeneration vil Continental have fornyet hele sit program af de mest sælgende lastvognsdæk.

fba@transporttidende.com
BREAKING
{{ article.headline }}
0.099|instance-web01