23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Optimismen har det svært

Danske Markets har taget temperaturen på det europæiske fragtmarked.

Danske Markets har taget temperaturen på det europæiske fragtmarked.

Tilbagemeldingerne fra 135 transportvirksomheder er nedslående i juni. Selv om tallene er sæsonkorrigerede, så er der fald over hele linien. Det europæiske fragt-indeks – European Freight Forwarding Index – er faldet fra 59 til 54 hvad den aktuelle situation angår, og heller ikke når transportørerne ser fremad, er de særligt optimistiske. Her faldt indekset fra 60 til 48.

Det skyldes ifølge analytiker Johannes Møller fra Danske Markets, at mange produktionsvirksomheder har forlænget deres sommerferie. Desuden har transportmarkedet i maj og juni været skuffende i forhold til forventningerne.

Udsigterne for vejtransporten i den kommende tid er ikke ret optimistiske (fra indeks 62 til 45) og endelig er pessimismen vokset i Østeuropa (62 til 37). Kun inden for luftfragt ser branchen lidt mere positivt på fremtiden. Her steg indekset fra 44 til 47.

I Danmark toppede optimismen i april, men er siden faldet fra over 60 til nu 51, når det gælder fremtidsudsigterne.

Værdier over 50 markerer ekspansion/fremgang, mens indeks-tal under 50 betyder nedgang.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|instance-web04