EU-kommissær vil ikke indføre længere lastvognstog på bekostning af jernbanegods.
EU-forskningsinstituttet Joint Research Center har ellers lige fremlagt en undersøgelse, hvor centret kommer frem til det resultat, at lastbiler op tiul 25,25 meter og vægtgrænser på 60 ton vil være en fordel. JRC har sammenkædet viden fra undersøgelser hos TLM Leuven og Fraunhofer Institut samt yderligere studier i EU.
Hvis modulvogntog nåede en andel på 8,2 procent af lastvognsflåden og kunne køre ubegrænset i EU, ville branchen kunne spare omregnet 22,5 milliarder kroner årligt. 2,3 procent færre kørte kilometer ville desuden være til gavn for miljøet.
Tajani hæfter sig imidlertid ved, at det vil gå udover jernbanegodset. Banerne vil miste 18,1 milliarder ton/km. Banerne risikerer at miste op mod halvdelen af godset på strækninger over 1500 km.
For at modvirke dette foreslår JRC, at modulvogntog belastes med en dyrere eurovignet eller tvinges til at opfylde mindstekvoter i forhold til udnyttelse af lastrummet.