23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Itellas kulturrevolution

Omstilling: Virksomhedens medarbejdere har ikke kun haft travlt med deres arbejde. De har også været på skolebænken.

Omstilling: Virksomhedens medarbejdere har ikke kun haft travlt med deres arbejde. De har også været på skolebænken.

Af Gwyn Nissen

Før man kan bygge et nyt hus, skal fundamentet være i orden. Det samme gælder, når man vil opbygge en ny virksomhed. For det er reelt, hvad Itella Logistcs A/S har gjort henover det seneste halvandet år, hvor de mange selvstændige selskaber i Itella er blevet integreret.

- Vi kunne ikke lave så omfattende ændringer uden først at skabe den rette fælles kultur i virksomheden, siger administrerende direktør Jørn Johansen.

Med 14 virksomheder i det tidligere Combifragt fandtes der mange forskellige kulturer i virksomheden.

- Man kan sige, at vi trak stikket ud af virksomhederne og satte det i igen, siger Johansen.

Samtlige medarbejdere har siden 2008 haft mindst otte dages kursus om Itellas vision, mission og værdier, for at opnå en fælles forståelse på tværs af organisationen.

- Det er ikke fordi det, medarbejderne har lavet i deres hidtidige virksomheder er dårligt. Men for den proces vi skulle igennem er det vigtigt, at vi alle er klar på, at vi nu er Itella, siger Jørn Johansen.

Det har været hans mål, at skabe en vinderkultur, hvor medarbejderne hjælper hinanden på kryds og tværs, tager ansvar og hvor medarbejderne taler til hinanden og ikke om hinanden.

- Der skal være plads til, at folk har en dårlig dag, men ellers accepteres brok ikke. Er der noget, man er utilfreds med, så siger man det til sin kollega eller chefen. Vi gør meget ud af ærlig feed-back, siger Jørn Johansen.

Det har været en hård proces, erkender direktøren. Dels fordi det har krævet meget af medarbejderne personligt, men også fordi det har taget tid i en periode, hvor den daglige forretning har krævet megen fokus.

- Effekten af dette arbejde skal på sigt gerne kunne ses på bundlinjen, siger Jørn Johansen, men erkender, at ”det godt kan være vanskeligt at måle, fordi vi har sat så mange andre ting i gang sideløbende”.

Blandt andet har salgsafdelingen oven i vinder-kulturen også fået uddannelse i uddannelsesforløbet Viljen til sejr.

- Det skulle gerne bringe os derhen, hvor Itella Logistics ikke skal udvikle sig på pris, men hvor de mennesker vi har ansat gerne skulle komme op med de bedste løsninger til kunderne, siger Jørn Johansen, der peger på, at næste skridt er en lederuddannelse.

Jørn Johansen

Jørn Johansen er 40 år og har været administrerende direktør hos Itella Logistics A/S siden oktober 2007.

Han er uddannet speditør hos Scan (i dag Schenker) og derefter var han i en årrække tilknyttet salgsafdelingen.

Siden endte han via TNT, XP og DFDS hos Sund & Bælt et år før Storebæltsbroen åbnede. Han havde i ti år ansvaret for business-to-business-forretningen, og havde sideløbende sin egen konsulentvirksomhed lige som han tog en Master-grad ved et universitet i USA.

gn@transporttidende.com
BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web01