Ford i Europa fik den grønne hæder på den 11. årlige European Supply Chain & Logistic konference i Düsseldorf. Dommerpanelet begrundede pristildelingen med Ford Motors aktive fokus på miljøbelasningen i alle led i koncernens værdikæde. Ford har ikke nøjedes med at følge de nuværende regler, men gennemført en lang række tiltag, der imødekommer fremtidens skærpede miljøkrav
- Vi er meget glade for denne pris, den viser og anerkender Fords visioner om at minimere emissionen af CO2. Som en del af vores forpligtelse overfor miljøet har vi øget vores distributionen af biler og komponenter via vandvejene. Vores visioner om en vandbåren motorvej er med til at reducere trafikken og forureningen af miljøet, hedder det i en udtalelse fra Bert Bong, Vehicle Planning & Logistics, Ford Europa.
Ford Motor i Europa har blandt andet flyttet en betydelig andel af koncernens logistik fra vej til jernbane. Et skridt, der både mindsker brændstofforbruget og dermed også udledningen af CO2, men som også reducerer omkostninger.
Togtransport er blandt andet indført på transporter fra en underleverandør i Italien til Fords fabrik i Genk i Belgien.