Når transportminister Lars Barfoed siger, at så meget gods som muligt skal sejles, er jeg sikker på, at det er en kortere måde at udtrykke målsætningen om at integrere søvejen med dens skibe og havne bedre i godsets transportkorridorer, end det er tilfældet i dag. Og det betyder selvfølgelig, at der må bygges veje, hvor de mangler. Lars Barfoed er citeret i Transporttidendes Nyhedsbrev 19/6 for udtalelsen og for at tildele havnene rollen som effektive knudepunkter på et møde med den kommunale havneorganisation Danske Havne.
Det er helt rigtigt. Og når regeringens investeringsplaner på godsområdet skal føres ud i livet, er det afgørende, at vi tænker i hele forløb og ikke suboptimerer på løsrevne områder. Godset bevæger sig i korridorer, og de mønstre, som bestemmes af placeringen af konsumcentre og produktionscentre, er vi nødt til at respektere.
Derfor er en havn ikke bare en havn og dermed automatisk et investeringsobjekt. Hver enkelt havn skal have en værdi for en transportkorridor og de forsyningskæder, som benytter sig af den, for at komme i betragtning til at blive opgraderet. Og vi skal ikke glemme de andre typer havne, som også er effektive knudepunkter - lufthavne og "vej-havne", også kaldet transportcentre, og "tog-havne", også kaldet kombiterminaler.
Godset er ligeglad med, hvordan det bevæger sig - om det sejler, flyver eller kører; bare det bevæger sig og kommer frem til tiden. De eksisterende infrastrukturressourcer skal bindes sammen på en intelligent måde (og intelligens er i denne sammenhæng farveblind - blåt er ikke pænere end så mange andre farver. Eller med andre ord:
Blåt er godt, men ikke nok). Så får vi mest for pengene, og så bliver det nemmere for os speditører at optimere forsyningskæderne til glæde for slutkunderne og for miljø og klima.