Vognmandsfirmaet Poul Schou A/S i Odense har igen overtaget en kollega inden for branchen.
Denne gang er det virksomheden Niels Hansen & Søn A/S, Øster Hæsinge Vognmandsforretning A/S i Øster Hæsinge mellem Fåborg og Odense. Vognmand Anders Hansen har fået et job som driftsleder ved Fåborg Kommune og har solgt to containerbiler til affaldstransporter til sin nye arbejdsgiver.
Samtidig har Poul Schou A/S overtaget en komprimatorvogn og selskabet Niels Hansen og Søn A/S, Øster Hæsinge Vognmandsforretning A/S. Den 1. marts i år overtog Poul Schou A/S virksomheden Næsby Budcentral.