23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

ADP igen valgt til møller

Montage og udskibning af 21 vindmøller til havvindmølleparken Baltic 1 i Tyskland sker over Nyborg Havn.

Montage og udskibning af 21 vindmøller til havvindmølleparken Baltic 1 i Tyskland sker over Nyborg Havn.

Aftalen mellem Associated Danish Ports A/S og et Tysklands største energiselskab, EnBW Energie Baden-Württemberg AG, blev underskrevet på konferencen Windstärke 09 i Bremerhaven.

Udskibningen påbegyndes primo 2010. Det er Siemens Wind Power, der leverer vindmøllerne af typen 2,3 MW, mens det danske firma, A2SEA, der er specialister inden for transport af offshore vindmøller, udskiber møllerne til den tyske havvindmøllepark.

- Der er valgt en erfaren samarbejdspartner som udskibningshavn, udtaler Dr. Werner Götz, direktør hos EnBW. Nyborg Havn har med de foregående projekter erfaring omkring arealbehov, hvad angår både kaj og land, så vi er sikre på en optimal udskibningsproces. Nyborg Havns beliggenhed, de åbne og sammenhængende arealer samt de gode besejlingsforhold er særdeles velegnede til dette projekt.

Der er tale om den første tyske havvindmøllepark i Østersøen, og det er et område, som den tyske energisektor for alvor satser på i den kommende tid.

- Derfor er det meget interessant for os at påbegynde dette samarbejde, der uden tvivl er kommet i stand på baggrund af vores tidligere erfaringer med denne type projektlaster. Projektet slår for alvor fast, at Nyborg Havns placering samt havnens øvrige forhold er ideelle til disse store projektudskibninger, udtaler salgs- og marketingchef Ole Haugsted Jørgensen, ADP A/S.

Vindmølleparken bliver placeret ca. 16 kilometer nord for Darsser halvøen og vil, når den står færdig, dække et areal på 7 kvadratkilometer. Parken vil have en kapacitet på 48,3 mega watt og vil blive taget i brug ultimo 2010.

Udvidelse af Nyborg

Udskibningen til Baltic 1 falder delvist sammen med en anden udskibning af havvind-møller. Det drejer sig om Rødsand II-projektet. Det betyder, at der i Nyborg Havn bliver brug for to kajer til disse projekter, hvilket er muligt, da en igangværende kajudvidelse står færdig på dette tidspunkt.

Begge kajer har optimal adgang til store frie bagarealer og er derfor specielt godt rustet til denne type projektlaster.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079|instance-web03