Ole Frie er 11. juni udtrådt af bestyrelserne af en række Blue Water-selskaber - men han bliver i fonden.
Hans udtræden begrundes med, at det på grund af de mange forskellige selskaber og divisioner i Blue Water er et tidkrævende arbejde at sidde i Blue Waters driftsbestyrelse.
Det drejer sig om selskaberne Blue Water Capital A/S, Blue Water Holding A/S, Blue Water International A/S, Blue Water Marine & Energy A/S, Blue Water Marine & Energy A/S, Blue Water Property A/S samt Blue Water Transport A/S. Ole Frie fortsætter dog som næstformand i fondsbestyrelsen for selskabets ejer, Blue Water Fonden.