23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Politikontrol afslører fartskriver-snyd

Fem udenlandske lastvogne taget for snyd med fartskriveren ved politikontrol i Sønderjylland.
Fem udenlandske lastvogne taget for snyd med fartskriveren ved politikontrol i Sønderjylland.

Krisen kradser tilsyneladende ekstra hårdt de udenlandske vognmænd. Det er en nærliggende konklusion, når man ser på Politiets fangst ved en kontrolaktion på motorvej E45 i Sønderjylland i går.

Ordensmagten kunne konstatere hele 37 forseelser på 18 lastvogne, hvor ikke færre end syv blev noteret for manipulation af fartskriver og hastighedsbegrænser. Heraf fem udenlandske og to danske.

Vicepolitiinspektør Christian Skovfoged, der er chef for Færdselspolitiet i Syd- og Sønderjylland siger til TTN:

- Kontrollen havde fokus på hastighedsovertrædelser, med henblik på at afsløre manipulation med fartskrivere og hastighedsbegrænsere. Kontrollen gav dog også pote – så at sige – syv fik en straf med ubetinget frakendelse af førerretten. Ud af de syv, der noteret for manipulation var de 5 af dem udenlandske chauffører i udenlandskregistrerede lastvognstog, mens de resterende to var danske chauffører. Seks fik en frakendelse på et halvt år, mens en hollandsk chauffør fik 1 års frakendelse af førerretten. Den hollandske chauffør kørte uden sikring i vognens elektriske system til fartskriveren, forkert indstilling af tal i den analoge fartskriver, uden at have udfyldt det indsatte diagramark, med åben kontrolapparat, og manglende hvil, hvilket blev takseret til en 46 procents overtrædelse af køre- og hviletidsbestemmelserne, samt uden vejbenyttelsesvignet, og uden EU-licens. Chaufføren fik på stedet en bøde på 40.500 kr., der omgående blev betalt på stedet.

Sprit

En estisk chauffør tog dog rekorden.

- Han blev standset for at have kørt 93 kilometer i timen, med en spirituspromille på 1,0 og med en magnet på gearkassen, som havde sat kontrolfunktionerne og hastighedsbegrænseren ud af drift. Hans forseelser blev takseret til en bøde på 44.000 kr., så vognen blev stående på rasteanlægget Ustrup. I alt var der tale om 20 sigtede, hvoraf de 16 er udlændinge mens de to øvrige er to danske chauffører og de to tilhørende vognmænd, som sigtes på grund af det objektive ansvar, siger Christian Skovfoged.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|instance-web04