- Lette sættevognstog er fremtiden til lette transportopgaver, siger vognmand Claus Schram i
Hinnerup til TTN.
Vognmanden har for kort tid siden fået leveret en hel ny box-trailer, hvor selve traileren er en PMV sættevogn, der er bygget af PMV Trailers som er et varemærke under PBN Klenjsmedje A/S i Videbæk.
Ladfabrikken Brdr. Plagborg i Lindved har i dette tilfælde bygget en lukket kasse på sættevognen.
- Jeg sparer 200.000 til 250.000 kr. om året ved at anvende denne type materiel, hvor jeg tidligere benyttes en tung to-akslet lastvogn. Denne løsning kræver ikke noget specielt udstødningsfilter, jeg har en lav læssehøjde, en lav investering og samtidig er det utrolig let at komme omkring med sådan et vogntog, siger Claus Schramm, der nu har to af de nævnte vogntog.
Den først leverede, som ses på billede, er bygget som en box-trailer, der er yderst velegnet til flytninger og møbeltransport. Med en totalvægt på 7.000 kg. kan sættevognen laste 2.700 kg. Den anden leverede er en sættevogn til transport af 20” container, som dog kræver en chauffør med CE kørekort.
En om månedenHos PMV Trailers Videbæk, hvor der er 30 ansatte, produceres der ca. 1 af den pågældende sættevognstype hver måned. PMV Trailers købte for en halv snes år siden den Vejle-baserede trailerproducent PMV og har siden udviklet trailere og sættevogne til forskellige formål.
- Vi kan levere sættevogne i ladlængder mellem 6,7 til 12 m., med en udvendig standardbredde på 2,30 m. Højden går fra åbent lad, til en indvendig højde på 2,50 m. og med en læssehøjde fra kun 0,65 m. Er vogntoget til BE kørekort, er totalvægten 7.000 kg og max nyttelast 3.200 kg. Er vogntoget til CE kørekort kan totalvægten være 8.700 kg med deraf tilsvarende højre nyttelast, siger Paw Gräs, der er teknisk ansvarlig for produktionen ved PMV Trailers.
- Minisættevognen,e som de kaldes, griber mere og mere om sig og vi forventer at få en stigning i efterspørgslen, slutter Paw Gräs.