23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

EU poster trecifret milliardbeløb i Østersø-regionen

DTL glæder sig over de massive investeringer, der vil opgradere infrastrukturen i regionen markant.
DTL glæder sig over de massive investeringer, der vil opgradere infrastrukturen i regionen markant.

Frem til 2013 bruger EU 170 milliarder kroner på at udvikle Østersø-regionen. En betydelig andel af den trecifrede milliardinvestering går til udvikling af transport- og logistikinfrastrukturen i Østersøområdet.

Det fremgår af EU-Kommissionens Østersø-strategi, der forventes offentliggjort i dag onsdag 10. juni.

- Der er i de mange lande omkring Østersøen behov for, at de bliver forbundet tættere med moderne infrastruktur og derudover bliver betragtet som en region, der er i centrum for bl.a. adgangen til Rusland og Asien. Derfor ser DTL positivt på Kommissionens udspil, der især vil komme Lolland-Falster og Sydsjælland til gode, men selvfølgelig også resten af landet, siger DTLs EU-chef Søren Hyldstrup Larsen.

EU-Kommissionens Østersøstrategi er et resultat af et svensk initiativ fra slutningen af 2007.

Østersø-strategien med tilhørende handleplan for gennemførelsen af de prioriterede projekter, skal efterfølgende behandles af EU’s medlemslande i Ministerrådet, når Sverige overtager EU-formandskabet 1. juli.

Fire mål

Strategien består af fire overordnede mål, som danner en ramme for den fremtidige regionale udvikling i Østersøregionen. De fire mål er miljø, økonomisk udvikling, sikkerhed samt tilgængelighed og attraktivitet.

- Fra Kommissionens side pointeres det, at de store afstande i regionen og de omfangsrige grænser er en udfordring for kommunikationen og den fysiske adgang til regionen. Den geografiske position af de østlige baltiske stater og deres interne transportnetværk er en medvirkende årsag til, at det er vigtigt at investere i kommunikation og transport-infrastruktur i regionen. DTL forventer, at de investeringer kommer mange danske transportvirksomheder til gode, herunder ikke mindst eksportvognmænd og banetransportvirksomheder”, siger Søren Hyldstrup Larsen.

Modulvogntog

Danmark er i forvejen – blandt andet takket være transportminister Lars Barfoed – langt fremme med at planlægge en langt stærkere infrastruktur på såvel vej som bane på forbindelsen mellem Lolland-Falster og København.

- DTL ser gerne, at ministeren arbejder for, at modulvogntog kommer til at indgå i EUs arbejde for Østersøregionen. Det er pudsigt, at de må køre i Finland, Sverige og Danmark, men møder modstand i Tyskland, hvor de i mange delstater ikke må køre. Østersøstrategien er en god anledning til at arbejde for en optimal logistik og transporteffektivitet ud fra bl.a. modulvogntog, slutter Søren Hyldstrup Larsen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.087|instance-web01