Der bliver sat pris på den gode transport- og logistikløsning, når Danske Speditører til januar fylder 100 år. Sammen med Dansk Transport Forlag uddeles ”Effie Prisen” for første gang til en medlemsvirksomhed.
Effie er en sammenskrivning af effektivitet, innovation og energirigtig, og det er netop en transport- og logistikløsning, der kan løfte disse tre udfordringer, som dommerne går på jagt efter på den anden side af sommerferien.
Danske Speditørers tre regioner skal i løbet af efteråret udpege hver en nomineret til finalen, som afgøres, når Danske Speditørers 100 års-dag markeres den 22. januar i København.
Her vil vinderen foruden hæderen modtage 10.000 kroner til et velgørende formål eller foreningsarbejde i lokalområdet efter eget valg.
Gode eksempler- Der er simpelt hen så mange gode eksempler i hverdagen på løsninger, der lever op til høje standarder og samtidig skaber værdi for kunderne, siger Martin Aabak, direktør hos Danske Speditører. De fortjener chancen for at komme frem i lyset.
- Vi vil gerne være med til at markere, at transport i dag ikke blot er at køre en vare fra A til B, men at der er mange flere parametre i spil, siger chefredaktør Gwyn Nissen fra Dansk Transport Forlag. Derudover er Effie Prisen med til at markedsføre dansk transports styrker og know-how. Det er en god historie.
Effie-samarbejdeer brancheorganisation for ca. 230 virksomheder, som planlægger og handler med transport- og logistikydelser som bindeled mellem handels- og fremstillingssektoren og transportindustrien. Medlemsvirksomhederne har en samlet bruttoomsætning i størrelsesordenen 25 mia. kroner og mere end 14.000 ansatte.
Dansk Transport Forlagmed hovedsæde i Padborg udgiver transport- og logistikavisen Danmarks Transport-Tidende, månedsmagasinet Trans Inform samt det daglige, elektroniske nyhedsbrev TTN.