23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ny asfalt på motorvejene

Vejdirektoratet er i fuld gang med at asfaltarbejder rundt omkring i landet.

Vejdirektoratet er i fuld gang med at asfaltarbejder rundt omkring i landet.

Det øverste lag asfalt i det inderste spor på Holbækmotorvejen skal skiftes. Arbejdsstrækningen begynder ved frakørsel 6 (Taastrup, Sengeløse), og slutter ved tilkørsel 7b (Baldersbrønde). Arbejdet begynder i dag og løber over tre dage frem til mandag, den 8. juni kl. 06.00.

Mellem Kolding og Skærup

En del af den Sønderjyske Motorvej (E45) er efterhånden blevet så nedslidt, at den også skal have ny asfaltbelægning.

Det drejer sig om strækningen mellem Motorvejskryds Kolding og Motorvejskryds Skærup på en ca. 5 km lang strækning. Arbejdet bliver udført i 6 etaper:

Etape 1 vil foregå i det sydgående spor i perioden fra lørdag den 6. juni kl. 18.00 til søndag den 7. juni kl. 18.00. Vejen vil være spærret i sydgående retning i arbejdsperioden. Der etableres omkørsel ad E20ø til rampe 60 Fredericia V og via Skærbækvej til E20 rampe 61 Taulov, hvorfra trafikanterne ledes tilbage til E45.

Etape 2 vil foregå i det sydgående spor i perioden fra søndag den 7. juni kl. 18.00 til fredag den 12. juni kl. 6.00. Vejen vil være åben for normal trafik, men kun med ét spor farbart i hver retning.

Etape 3 vil foregå i det sydgående spor i perioden fra søndag den 14. juni kl. 4.00 til mandag den 15. juni kl. 6.00. Vejen vil være spærret i sydgående retning i arbejdsperioden. Der etableres omkørsel ad E20ø til rampe 60 Fredericia V og via Skærbækvej til E20 rampe 61 Taulov, hvorfra trafikanterne ledes tilbage til E45.

Etape 4-6 foregår fra 20.-21. juni.

På Hillerødmotorvejen

Trafikken og vejrliget har også slidt meget på ca. 6 km af rute 16, Hillerødmotorvejen. Asfalten på de tre rampeanlæg på strækningen skal også udskiftes. Det drejer sig om rampeanlæg 9 (Farum C), 10 (Farum, Birkerød), samt 11 (Allerød, Vassingerød).

Arbejdsstrækningen begynder ved Fiskebækbroen og slutter ved overgangen til motortrafikvejen ved Allerød.

Arbejdet i nordgående retning begynder den 8. juni og slutter den 10. juli 2009. Arbejdet i sydgående retning bliver udført fra den 7. august og slutter den 17. august.

I forbindelse med arbejdet vil ramperne midlertidig være lukkede, og der vil være skiltet med omkørsel til nærmeste rampe.

Ved Støvring

Ved Støvring får den Nordjyske Motorvej (E 45) ny asfalt i perioden 7. juni til 30. juni. Arbejdet foregår om dagen. Det begynder syd for tilslutningsanlæg 30, Støvring N, og slutter lige syd for tilslutningsanlæg 31, Støvring S. I arbejdsperioden bliver motorvejen skiftevis spærret i hver retning.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.096|