Kronprins Frederik, vicestatsminister Bendt Bendtsen og Århus-borgmester Nicolai Wammen var sammen med 500 gæster med til at festligholde dagen.
Logistikparken er en af landets største transportcentre og den vokser yderligere i de kommende år. Danske Fragtmænd Århus er største virksomhed på adressen med et 48.000 kvadratmeter stort lager- og logistikbyggeri – med blandt andet 166 porte.
Andre virksomheder er Cargo Flex, Logistica Teknik A/S, Logistica Hvidevare A/S, ÅF Leasing &
Finans A/S og Applus.
Peter Sørensen fra Danske Fragtmænd peger blandt andet på, at Logistikparken Århus er et naturligt logistikcentrum med god sammenhæng mellem Danmarks største industrihavn og den videre transport. Den betyder blandt andet 500 færre lastbiler i døgnet inde i Århus by.
Desuden er der fordele ved beliggenheden lige ved motorvejen, indførelsen af ny teknologi ved flytningen samt udvidelsesmuligheder.
Kronprins Frederik var med i dette modulvoghntog, der blev kørt af kørselsleder Kenneth Jespersen fra Viktor Sørensens Eft.